madplan for uge 43


Jeg tager et par dage først på ugen hvor vi får maden fra skagenfood så det bestemmer hvad vi får de dage resten af ugen har jeg fundet nogle rimeligt billige retter der stadigt smager godt og der serveres grønt til det hele – Jeg kigger i grøntskuffen og det der er, er hvad vi får, det kan være råkost, grøn salat eller kogte grøntsager, en vegetar-dag eller måske 2-3 stykker passer os fint.
Vi bruger lidt ekstra penge på vores måltidskasser, derfor laves der billig mad resten af ugen – budgettet skal helst holdes, det er blevet dyrere at handle, men vi får det til at lykkes, ved at vi har ændret metoden vi handler på. Tidligere hævede jeg det samme beløb hver uge ca. 500 kr) – nu bruger vi af hele beløbet til måneden (ca.2200 kr), så køber vi større portioner af feks. kød (2 kg hakket kød bliver til 8 poser à 250 g) og de ting vi ved der bliver spist købes på tilbud (mad der ikke spises bliver smidt ud OG det er dyrt) – de perioder hvor der er en del at høste i vores egen have er der faktisk et overskud af kostpenge selv nu hvor vi får måltidskasser kan det løbe rundt.

Søndag 20/10…..Panang karry med kylling
en opskrift fra Skagenfood, den kan findes på deres hjemmeside…https://skagenfood.dk/da-dk/opskrifter

Mandag 21/10…..Flæskestegssandwich med sprøde kartofler og rød spidskåls råkost med tranebær og æbler
en opskrift fra Skagenfood, (der er tit tilbud på flæskesteg)

Tirsdag 22/10….Britts spaghetti a la carbonara
Den sidste opskrift fra min måltidskasse i denne uge og skal jeg spise spaghetti er dette favoritten

Onsdag 23/10…..Brændende kærlighed med grøntsager (vegetarudgaven) m. rødbeder og rugbrød
En hel pandefuld af det grønt der er i haven squash, løg, gulerødder, peberfrugt osv. der skæres i små tern og ristes i smør – dertil kartoffelmos af kartofler blandet med 1/3 søde kartofler (det giver en let og meget flot kartoffelmos)

Torsdag 24/10….One-pot risret m. hakket oksekød
Se

Fredag 25/10…..Suppe af Hokkaido-græskar serveres med hvidløgsflute
Jeg laver en suppe af hokkaido-græskar, løg og hvidløg der vendes i lidt smør i gryden så tilsætter jeg en grøntsagsboullion og det koger godt mørt – det blendes med stavblenderen og kan tilsættes lidt fløde – koges op og serveres med flute

Lørdag 26/10…..Æggekage m. skinke og broccoli i ovn
se

søndag 27/10…..Risengrød med kanelsukker og smørklat vi får mørk hvidtøl (nissebajer<3) til. De sidste 5 dage har været meget billige - jeg bruger de grøntsager vi har og det er altid billigst at få brugt op i grøntskuffen, så intet smides ud - der skal kun bruges 250 g hakket oksekød til Torsdag og en pakke skinkestrimler til Lørdag - Resten er grøntsager og der kan man skifte dem ud med hvad man har eller hvad der kan fås på tilbud i den butik hvor man handler. Jeg ved at mange synes at grøntsager er dyrt, men der kan købes en del grøntsager for feks. 75 kroner. Sørger man for at der altid er kartofler, løg og gulerødder evt. 1 kålhoved (dette kan købes for ca 60kr) er der mad til flere gode middagsretter - De importerede grøntsager er bestemt ikke dem vi køber mest af her i efteråret/vinteren, men vi er bestemt ikke frelste omkring det, vi bruger citron, banan og af og til en ananas og de er jo importeret, men de fleste af vores madvarer købes lokalt og hvis det kan lade sig gøre direkte fra producenten - Når jeg skal have kød og pålæg købes det hos den lokale slagter der selv slagter dyrene, så får jeg en frisk og god kvalitet og han vejer gerne 250g hakket oksekød af (som regel køber jeg nu 2 kilo og deler det i 8 poser til fryseren) Pålæg køber jeg også i en større pakke med flere forskellige slags hjemmelavet pålæg til fryseren. Noget skæres med det samme resten skæres i passende stykker og fryses - vi bruger ikke meget pålæg da vi hele sommeren har haft tomat og agurk i drivhuset + vi har hønsemadammerne i haven.