madplan for uge 45


I denne uge er det Mortens aften (onsdag) her får vi  andesteg og risalamande – for os betyder at så begynder vi at tænke på julegaver og julemad.
For os er mortensaften en slags generalprøve på julemad vi nøjes dog med and denne dag, hvor vi spiser flæskesteg, medister og and juleaften – til gengæld er der frit slag Nytårsaften – Der spiser vi præcis hvad vi har lyst til – vi har spist alt fra Nytårspølser, burger, kogt torsk, hamburgerryg, oksefilet og helstegt kalkun – hvad der nu passede ind i vores families behov, på daværende tidspunkt – fælles er dog at desserten er masser af is med alt det tilbehør vi kan finde på (det er is-party) 🙂

Jeg tager stadigt hvad jeg kan finde i fryseren, selv om det har hjulpet en del nu – Men 1 december bør min fryser være halvtom – og det bliver den også.

Grøntsager har jeg stadigt fra haven supplerer blot med de få ting jeg ikke har.

Jeg koger lidt grønkål og lægger et par poser ned til julefrokost –
Grønlangkål er en ting der deler vandene – Her kan 4 ud af 5 lide det med blanke lækre brunede kartofler er det en kongespise.

I denne uge henter vi lidt pålæg hos vores yndlingsslagter – vi henter det i hele stykker og fryser det ned til julefrokost – Det er lidt dyrere end fra supermarkedet, men smager af mere og da vi ikke spiser meget pålæg, vil vi gerne have en lidt bedre kvalitet når det sker.
Vores slagter har ofte tilbud på svinekam – de er danske og når man køber en hel  koster den ca 140 kr og vejer over 5 kg – jeg deler den i 4 stykker og fryser dem så er der til juledagene, (det ene stykke vælger jeg så at stege i denne uge, det er rigtig hygge-mad på en kold lørdag)
Et stykke svinekam på  ca 1,4 kg giver mad til 2 dage og koster på denne måde ca 35 kr til 2 dage, hvilket er billigt mad.
Jeg køber en pæn stor and fra frysedisken i supermarkedet – når jeg vælger en lidt større and er det fordi det giver mere kød på bryst og lår, da skroget næsten vejer det samme.

MANDAG:::::Grønlangkål m brunede kartofler og kogt hamburgerryg/sprængt nakkekam.
Svinekød men mulighed for vegetarisk.

TIRSDAG:::::Grøntsagsgryde m halve æg.
Koger riengrød til risalamanden i morgen.
Vegetarisk.

ONSDAG:::::Andesteg  + Risalamande.
Fjerkræ.

TORSDAG::::Fiskefilet m. stegte kartofler og revet gulerod.
Fisk.

FREDAG::::::Brød med rester fra de seneste dage + en hjemmerørt tunsalat.
Mulighed for at vælge vegetarisk.

LØRDAG::::::Flæskesteg m  rødkål  – rester kan bruges til flæskestegsandwich eller biksemad.
Svinekød.

SØNDAG:::::Soyakød i karry m. fuldkornsnudler + spaghettisquash
Vegetarisk.