Skinke m bearnaise, kartofler og spidskålsalat

Spidskålsalat:
Fintsnittet spidskål
Fintsnittet rødt æble
Halverede druer
Hakkede valnødder
blandes og vendes med en  “mormordressing ”

Mormordressing er fløde  pisket med  1 spsk citron og lidt rørsukker –
I dag blev MIN mormordressing cremefraiche rørt med honning og lidt krydret sennep –
FORDI – det var hvad der var i køleskabet(og det minder om)

Ovnstegt skinke:
1 lille skinke (havde en lille en til overs fra jul)  befris for “nettet”,
lægges i et smurt ovnfast fad med låg og der hældes 3/4 dl vand ved –
Låget lægges på og den sættes i ovnen ved 160 grader i ca 1 1/2 time
centrumstemperatur på ca 70 grader, mit stegetermometer skal stå på “grisen” ,
mit stegetermometer er  ret børnevenligt med  billeder af de forskellige dyr 😀 😀 .

Bearnaisen er et pulver (ikke mærkevare men fra Rema-serien)

Der koges kartofler til og det hele serveres med spidskålsalaten.

På nederste billede ses hvordan der fremstilles pålæg af rester her hos os,
hver pakke lægges i en lille lynlåspose og fryses

Grøntsagssuppe m kødboller og brød

Kødbollerne blev kogt af en pakke færdigrørt kyllinge-fars  (fandt den bagerst på en hylde)-

Brødet var 1/3 af et hvedebrød fra bageren, da sønnen liiige synes vi skulle have 1 x toogoodtogo fra bageren (havde vist lyst til wienerbrødet der plejer at være øverst 😀 )
Hos vores guldbager er der SOM REGEL  1 helt rugbrød, 1 hvede/grovbrød, 5-6 boller/morgenbrød,  1 kage/5 wienerbrød ofte er der lidt ekstra i – i dag var der en pose af bagerens hjemmelavede småkager i (vi har også prøvet at der var 3 flødekager med eller et par pølsehorn) –
ALT FOR 29 KR – det er bestemt pengene værd, og da man ikke selv kan vælge bliver der lidt variation.
Jeg skærer brødene i skiver og fryser dem ned – Vi henter 5-6 gange om måneden
TIP TIL VARMNING AF MORGENBRØD:
Læg rundstykkerne på et stort stykke bagepapir og pak dem tæt ind og bøj enderne ind (som på en julegave) læg pakken ind i en KOLD ovn og stil den på 175 grader når termostaten slår fra er brødet færdigt (det har ikke fået for meget – men er sprødt og  varmt) – denne metode virker også på feks hvedebrød, her pakkes skiverne i en tæt stak.

Suppe:
grøntsager,   hvad der er i grøntskuffen skrælles og skæres i små tern –
Her 1/5 spidskål, 3 gulerødder, 1 skive selleri og 1/2 bundt forårsløg svitses lidt i en gryde og tilsættes 2 små spsk  boullionpulver + 1 l vand koges nu ved svag varme og tilsættes kødbollerne
serveres med brødet

Madplan for uge 2

I denne uge vil jeg bruge noget fra fryseren –
Jeg ved ikke helt hvordan det sker, men jeg arbejder på at tømme den OG der bliver mindre så vupti er der næsten fyldt igen – jeg har virkeligt tænkt over det og jeg TROR det skyldes at når jeg handler ved jeg ikke altid hvor mange vi er feks midt eller sidst på ugen – så køber jeg  feks 2 pk fars, så JEG bør blive bedre til at lede lidt i fryseren (indrømmer hæfter og lister over hvad der er i fryseren får JEG aldrig udfyldt)

Mandag:…………..Kogt skinke med bearnaise og spidskålssalat

Tirsdag:……………Stegt torskerogn m citron, ris og grønt

Onsdag:……………Skovhugger-bøffer m pebersovs og rodfritter

Torsdag:…………..Brændende kærlighed (fik vi ikke i sidste uge)

Fredag:…………….Chili-con-carne m ris og agurk

Lørdag:…………….Helstegt kylling  m agurkesalat

Søndag:……………Karry-Vok m nudler.

Det eneste jeg ikke har er kyllingen – den er på tilbud fra søndag i REMA 1000 (1350g / 30 kr) ligeledes købes bacontern (tilbud) og som vanligt masser af mælk (har sagt det før, VI BURDE OVERVEJE EN KO PÅ GRÆSPLÆNEN)  😉  😉
Så skal jeg have hentet brød hos bageren (too good to go)/29 kr – jeg har smør fra jul i fryseren – måske kommer vi til at mangle ost sidst på ugen.
1 lille landskinke har jeg fra jul – Torskerogn har jeg lige købt på tilbud i rema i denne uge til 5 kr/ds (jeg bruger 2 dåser) – Fars har jeg flere slags af – hvilket kød der bruges til karryvok ? jeg kigger i fryseren og lader den bestemme 😀
Kyllingen lørdag glæder jeg mig til – sådan en dampende sprød kylling med groft salt på toppen og stegte kartofler og grøntsager uhmmm.

ugeplan for uge 1

Vi starter ugen med  NYTÅR og bruger så lidt rester senere på ugen – vi er kun 4 nytårsaften da den ene søn og hans kæreste fejrer NYTÅR i Amsterdam.
Jeg har købt en hel oksefilet (på tilbud til 275kr), af den er skåret et stort stykke til nytårsaften, 2 lidt mindre stykker resten er skåret til 3 bøffer, det er frosset ned og kan bruges senere til 3  gode middage.
Jeg har selv lavet is til dessert til nytår efter min egen meget nemme opskrift (her behøves ikke ismaskine kun elpisker) jeg købte nemlig piskefløde til 5 kr/1/2 l  før jul –

Hjemmelavet flødeis (her med chokolade)

Mandag:…………..Nytår så: Avokado m rejer og hjemmerørt mayonaise/en god købt kan gøre det – så oksefilet m bønner og ovnstegte kartoffelbåde – til sidst hjemmelavet is med frugt i chokoladeskåle. kl 24 får vi kransekage m mousseret vin (kransekagen er en saml selv model fra netto)  ialt 70 kr til kød (275kr:4) – bønner og kartofler 20 kr (2 x 10kr) –  avokado m rejer ialt 30 kr (2 x 7,50 + 15 kr) desserten er (ca 15 kr til isen + 40 kr til frugt og chokoladeskåle) ialt 55 kr   –   SÅ NYTÅRSMIDDAG for 175 kr til 4 mennesker – hertil skal bruges lidt sukker , olie, salt og peber.

Tirsdag:…………….Den ældste søn kører hjem og barnebarnet bliver et par dage. Jeg tror vi skal have pølser og pølsebrød (fik det ikke i søndags som planlagt så er købt hjem)

Onsdag:……………????? Barnebarnet har bestilt forloren hare med masser af bacon (man skal ikke gå ned på bacon)

Torsdag:…………..Her får vi besøg om eftermiddagen – vi skal måske have brændende kærlighed – det blev til biksemad <3 så resten af julestegen blev brugt.

Fredag:…………….Frikadeller med rødkål, kartofler og grønt (Har nemlig  en del frikadeller i fryseren)

Lørdag:…………… Pølsestykker og pommes-frites (rest af pølser fra tirsdag)

Søndag:…………..Grøntsagsuppe med flute og kødboller Tømmer grøntsagsskuffen og har en rest flute i fryseren (Suppe er altid godt <3 og ideelt til grøntrester)

Da jeg købte pølserne til i sidste uge er de i fryseren, jeg har frikadellerne og grønt i fryseren, så skal jeg have et stykke bacon til torsdag, 1 pose pommes-frites til lørdag og nogle kødboller til suppen, så det er ikke de vilde nye indkøb der er nødvendigt i denne uge.
Ialt vurderer jeg at jeg kan klare mig (sådan cirka) for de sædvanlige 350 kr, SELV om der er brugt 175 kr på Nytårsaften – så det er bestemt ikke så ringe.
Resten af januar er vi helt tilbage på sporet 😀

 

Madplan for uge 52 (juleugen)

Denne uge er atypisk da den står på mad, mad og atter mad. 😀
Mandag er det juleaften der skal vi have flæskesteg, andesteg og medisterpølse –
Her serveres ikke grøntsager til (i følge de andre er rødkålen  grøntsag nok HA HA), derudover serveres hvide og brunede kartofler,  kartoffelchips og tyttebær.
Til dessert er der Risalamande m kirsebærsovs.
25-12 kommer min søster m familie til frokost så skal vi have julefrokost og får  derfor ingen aftensmad.

Mandag………… …Julemiddag (se ovenfor)

JUL – planlægning af julemaden

Tirsdag……………..Julefrokost, vi bruger “rester” fra julemiddagen og supplerer med det vi kan lide – Leverpostej, frikadeller og pålæg er taget i fryseren.

Onsdag………………Ingen gider at lave mad så vi tager hvad vi har lyst til – Måske tager vi en tur i skoven

Torsdag……………..Vi rydder op og skal have hakkebøf til aften.

Fredag……………….Biksemad så kan vi få brugt en rest steg fra jul

Lørdag……………….Pastafad med broccoli og skinke   – Husk hvis du skal tø kød op til nytår er det nu.

Søndag ……………..Vi pynter lidt op til nytår og får nytårspølser  (lange pølser m brød)
tidligere insisterede manden på at få dem nytårsaften, men jeg har efter mange år fået ham “omvendt” til en hyggemiddag i stedet 😀

Mandag……………. Oksehøjreb  m  broccoli hjemmelavet is til dessert.

Madplan for uge 51

JA NU NÆRMER JULEN SIG  <3
Vi skal have risengrød søndag (23-12) da der skal bruges risengrød til risalamanden.
Chevapcici skal vi have fordi vi ikke fik det i sidste uge, så de er i fryseren.
Mandag laver jeg ikke aftensmad , da min svoger og svigerinde kommer til frokost, dem der vil have får en rugbrødsmad.

HUSK: at tage ænder op FREDAG hvis dine er frosne som mine bliver de taget op fredag middag/eftermiddag og steges mandag formiddag – skæres ud og pensles med andefedt
OG så en tur i ovnen i 20 minutter før spisetid.

MANDAG……… Gæster til frokost så man kan få et stykke rugbrød m. rester   F

TIRSDAG……….Chevapcici m. pasta, ærter og majs      F

Chevapcici m tomatsovs og spaghetti

ONSDAG………..Brændende kærlighed

Brændende kærlighed m råkost og rødbeder

TORSDAG………Boller i karry m ris       F

boller i karry

FREDAG…………Frikadeller og kold kartoffelsalat og råkost    F

Frikadeller m kold kartoffelsalat og kålsalat

LØRDAG…………Biksemad m spejlæg      F

Biksemad m spejlæg


Venter vi med til sidst i næste uge så tager vi 4 skinkesnitzler m ærter og bearnaise –
Jeg har ingen kogte kartofler og så kan biksemaden vente, i dag bruger vi båd-kartofler.

SØNDAG…………Risengrød

Risengrød og pizzastykker

Jeg mangler bacon til onsdag – brændende kærlighed er min livret, bestemt ikke sønnens, men det må han altså finde sig i en gang imellem 😀
Biksemad får vi den 22-12 da der med garanti er et stykke flæskesteg tilbage fra mandag.
Risengrøden spises lillejuleaften, da der skal bruges risengrød til risalamanden 24-12.
Resten er i fryseren – skal blot købe nogle kartofler.

Madplan for uge 50

Julen nærmer sig men VI er altså ikke helt til julemad endnu – Hos os er det sådan at hvis vi får julemad nu, nyder vi den ikke rigtigt til jul (og det ville være synd)
I denne uge kommer der “batmands livret) + byg selv burgere på menuen. 1 dag med suppe er også dejligt her i den kolde tid (det kan vi alle lide).
Jeg tror jeg pakker lidt julegaver ind tager 8-10 stykker af gangen og sorterer dem i poser, så hver familie er pakket for sig.
Jeg er nu færdig med at købe julegaver  minus 2 (de skal alle bare pakkes ind) – De fleste kolonialvarer til jul er også købt ind og der ligger mange færdige frikadeller i fryseren, det er så nemt at servere til frokost i juledagene.
Tirsdag (suppedag) bager jeg et frisk brød – det er altid godt til suppe <3

MANDAG………….Frikadeller m kartofler, rødbeder og grønne bønner      F

TIRSDAG………….Grøntsagsuppe  m. brød (kødboller til dem der ikke vil undvære)

ONSDAG…………..Små snitzler og valnødde-sovs (vi har mange valnødder fra haven)   F

TORSDAG…………Chevapcici m ris og majs.  F

FREDAG……………Stegt medister m rødkål og brunede kartofler   F

LØRDAG……………Pommes frites m pølsestykker (batmands livret)

SØNDAG…………….Byg selv burgere

Jeg mangler kødboller, og oksefars + burgerboller  til søndag, resten er i fryseren, men jeg har fået en hylde tom til julevarer – begge skuffer er nu fyldt med ænder, steg og frosne klejner

madplan for uge 49

Først på ugen er min mand og jeg alene hjemme (sønnen er til en messe i Finland), så vi skal have noget af det han ikke kan lide <3
Vi får brugt noget af det der er i fryseren = extra plads til julevarerne 😀

MANDAG:………Grønlankål m medister   F    (der er kogt medister i fryser)

TIRSDAG:……… Farserede porrer m bearnaise    F   (der er rørt kylling-fars i fryseren)

ONSDAG:………..Frikadeller m rødkål  og kartofler    F  (der ligger færdige deller i fryseren)

TORSDAG:………Kylling i karry m ris og ristet ananas     F  (der ligger kogt kylling i fryser)

FREDAG:……….Gule ærter  m hamburgerryg    F   ( koger 1/2 hamburgerryg fra fryseren)

LØRDAG:………..Vi skal til julemarked i tyskland så der laves ikke mad i dag

SØNDAG:………..Glaseret hamburgerryg m grøntsager   F (bruger et stykke fra fredag)

Så kødet er i fryseren – jeg skal blot købe nogle grøntsager – det er bestemt overkommeligt.

Minestrone-suppe

1/2 squash
1 stor gulerod
2 stilke blegselleri
1 stor persillerod
1 stilk salvie
1 stilk timian (har de 2 sidste i drivhuset)

Det hele skrælles og skæres i små tern og svitses i 1 spsk smør/olie
deri blandes 1 pakke stegt oksekød/løg  (fra mandag) ca 250 g
Nu tilsættes 1 flaske tomat-passata fra LIDL 1 dåse hakkede tomater kan bruges,
Jeg tilsætter 1/2 – 3/4 L boullion –
Det snurrer  det til alt er mørt, så skal der muligvis tilsættes lidt ekstra suppe + 150 g pasta (ukogt).
Så koges til pastaen er mør – det smages til og serveres med brød.

Store gærklejner

Store Gærklejner (antallet afhænger af størrelsen – her 37 stk)

150 g smeltet smør
2,5 dl mælk
1 spsk sukker
2 tskf kardemomme
1 pk gær
Dette blandes godt sammen
3 sammenpiskede æg og 500 g mel tilsættes OG
dejen æltes godt (måske skal der lidt mere mel i afhængigt af æggenes str)

Herefter skal dejen ikke hæve, den tid man er om at rulle ud , skære dem ud og den tid de venter på at blive kogt er nok – når jeg laver mange  feks dobbel op sætter jeg halvdelen af dejen i køleskab mens jeg ordner den første halvdel.

Dejen udrulles i 3-5 mm tykkelse skæres til klejner i 4 x 8 cm og koges i palmin eller raspolie 2-3 stykker af gangen. Palminen/Olien  skal være varm så den syder om en træ-pind, men ikke for varm.

til sidst pyntes med glasur med citronsmag , eller drysses med flormelis – lækkert

Samme dej kan bruges til donuts – boller med et hul i – koges som klejner og vendes mens de er lune i sukker eller pyntes med florsukker eller glasur

Hvis man ønsker at bage kardemommeboller skal dejen hæve først til dobbelt str, bagefter 20 min på bagepladen -bages ved 210 grader i ca 12 min.

Disse klejner kan fryses – gør jeg op til jul –
Så tøs de op og pakkes i bagepapir – sættes i ovnen ved  ca 125 grader i 5 minutter –
Herefter drysses de med flormelis.