Uge 39 – Endelig en uge uden planlagte læge/sygehusbesøg, det betyder meget for mig og derfor også for resten af familien. Vi har jo i den sidste tid haft utrolig smukt vejr OG vi (læs alle andre end mig) har fået lavet en ny hønsegård der er høj nok til at vi kan gå rundt derinde – Vi skal i gang med at gøre drivhuset klar til vinteren – dvs. der skal ryddes op og gøres klar til at potterne kan komme derind og stå – jeg lader den forreste del af drivhuset være frit så vi kan sidde der medet klapbord + en lille bænk – Det er rart at sidde der, når efterårssolen skinner, selv om temperaturen udenfor er 10-15 grader, bliver den hurtigt over 20 i drivhuset og så nyder vi kaffen derude.
I denne uge tømmer jeg det sidste fra fryseren af kød og jeg vil gerne nå at koge noget marmelade af hindbær og brombær fra haven – Jeg har længe samlet bær i en lynlåspose i fryseren – den er fyldt nu og skal derfor koges (JEG bruger syltesukker, det er nemt, det mest besværlige er faktisk at rense og koge glassene til marmeladen). MEN det er vigtigt at hygiejnen er helt i top, hvis det skal kunne holde hele vinteren.
Et råd er, at når man vælger at lave og følge en madplan, så HAR man allerede taget nogle valg –
Man kan så lige så godt gøre det nemmere for sig selv og lave nogle rutiner der hjælper en med at holde fast –
Vælg en dag hvor der er tid til at bage 2 store/3 små hvedebrød + 1 plade boller (25 – 30stk)
Man kan fryse et brød i 2 halve – bollerne i poser med passende antal –
Det er en luksus at kunne tage brød op om morgenen og spise friske boller senere på dagen.
JEG kigger også på planen hver aften så tager jeg det op som jeg evt skal bruge næste dag, det er sjældent at vi har brug for at bestille take-away, da der sjældent mangler noget til at lave aftensmaden med, fordi jeg handler det meste af hvad der skal bruge på en gang – før handlede jeg søndag/mandag i Rema 1000 (det er en billigste butik vi har her hos mig. NU er jeg begyndt at bruge FØTEX køb og hent service – smittetrykket er stigende i Danmark og jeg er blandt de sårbare, da systemet virker fint, kan vi nøjes med at min mand henter varerne 1 gang om ugen og så kan jeg nøjes med at handle frugt/grøntsager i gårdbutikkerne og hvis vi skal have mere mælk kan vi få det hos den lokale lille købmand (der er sjældent så mange kunder)
Det er lidt dyrere (ikke meget), for mig at handle på denne anticoronamåde 😀 men jeg synes, at det er det værd for os. Jeg har lavet min indkøbsseddel efter de priser som man kan handle til i lavprigsbutikker HVIS man handler efter de billigste varer.
MANDAG:……….Høns i karry m ris (kog evt nogle til risfrikadeller til pålæg) + råkost (bruger kogt kyllingekød fra sidste uge)
TIRSDAG:……….Tomatgryde m. fuldkornsnudler og her mos, da jeg ikke kan lide pasta 😀 (Har tomatgryde i fryseren fra forrige gryde)
ONSDAG:………..Frikadeller + ris-deller m. flødekartofler (har frikadeller i fryseren)+ rødbedesalat.
Frikadeller : https://billigeopskrifter.dk/frikadeller-m-floedekartofler-linsesalat/5651
Flødekartofler : https://billigeopskrifter.dk/kogt-skinke-og-floedekartofler-samt-salat/2166
Risfrikadeller af kogte KOLDE ris https://billigeopskrifter.dk/risfrikadeller/1741
TORSDAG:………Risotto + salat (Jeg har en Risotto-blanding fra netto, der er nem at lave)
FREDAG:………..Squashfrikadeller m dampede grøntsager + tomatsalat (vi har stadig squash + tomater i haven) varmer en bakke cocktailpølser til kødspiserne
squash-deller : https://billigeopskrifter.dk/squash-frikadeller-nye-kartofler-salat/7463
LØRDAG:……….Gule ærter (laver en vegetarudgave og kødspiserne drysser bacon på)m. flute
Gule ærter : https://billigeopskrifter.dk/gule-aerter/5211
Men vi udelader medisteren og drysser i stedet med bacontern
SØNDAG:……….Fiskefiletter m. squashtærte og ovn-stegte kartofler (kogt pasta til sønnen)
Men denne gang udelades hvidløgsflute og der serveres ovnstegte kartofler.
du skal fordele de grøntsager der er i 1 1/2 kg rodfrugter på flere dag – feks 2 gulerødder + 1 løg + 2 andre rodfrugter + 1/2 squash til tomatgryden til tirsdag – 1 rødbede til onsdag – igen lidt blandede + gulerødder og nogle kartofler fredag – Nogle blandede rodfrugter. det der er tilbage lørdag – fredag skal du koge kartofler til søndag.
De 2 kg kartofler rækker til onsdag, fredag + søndag
Så denne uge er der kød-dage mandag, onsdags + evt. fredag.
Lørdagens Gule ærter er ugens suppedag
Tirsdag + torsdag er grøntsagsdage i denne uge.
Søndag er fiskedag.
Indkøbseddel:
Fiskefiletter, bacon, hakket flæskekød, 1 bk cocktailpølser, kyllingekød fra 2 overlår. (65 kr)
Hvedemel, havregryn, gær, 7 l mælk, olie, rugbrød, tomat på dåse, pasta, ris, 1 pk “møllerens gule ærter”, Madlavningsfløde , 10 æg (170 kr)
Gulerødder, 2 kg kartofler, 3 squash, 1 pose blandede rodfrugter, løg (75 kr)
ialt 310 kr, altså under de 350-400 kr jeg sigter efter at mine mad-planer skal holde sig under – men det giver mulighed for at købe et par agurker, rosiner, æg og evt nogle bananer ell. melon til mellemmåltider
Dette giver mulighed for at morgenmaden kan bestå af havregrød/gryn m. mælk og rugbrød/ hjemmebagt hvedebrød med marmelade til morgenmad –
Frokost er rugbrød m råkost + rester fra aftensmad, husk kartofler, æg, små frikadeller og risfrikadeller (risotto kan også bruges til risfrikadeller) og er udemærket pålæg –
Aftensmad er efter planen –
Mellemmåltider er 1/2 skive rugbrød m rosiner + 1/2 hjemmebagt bolle om eftermiddagen +
1 hjemmebagt bolle og gnavegrønt af gulerod og agurk om formiddagen