madplan for uge 13 + 14 billigudgaven :)


I denne uge er der lagt 2 kød-frie dage, ikke så meget for økonomiens skyld, men her spiser vi kød-frit 2 dage om ugen, kylling  1 gang om ugen og fisk 1-2 gange, så er der kun 2-3 dage tilbage med kød – det er godt for mig som diabetiker OG det giver mulighed for at prøve noget nyt –
og husk: på økonomiens alter har man lov at være kreativ har du ikke en pastinak så brug en kartoffel eller en ekstra gulerod – MINE retter bliver aldrig helt ens og ved du hvad? Alle her tror det skal være sådan(jeg kalder det kunstnerisk frihed 🙂 )

MANDAG:……Boller i karry m ris og revet gulerødder (lav en portion kødboller, der bliver mange og frys   halvdelen ned) (á 600 g hakket okse)
JEG bruger bollerne fra denne opskrift

Italienske kødboller m pasta


Lav en karrysovs tilsæt bollerne og varm igennem

TIRSDAG:……Kylletter/nuggets  m pommes frites og ærter

ONSDAG:……Minestronesuppe (en tomatsuppe med grønt og pasta)                       (kødfri dag)
Vi er bestemt uenige om hvor stærk en sådan må være hos os – så den laves så den passer MIG så må de andre krydre videre ved bordet (de 2 andre er vilde med chili)
brug denne opskrift men start med at svitse grøntsager i olie og lad være at tilsætte kødboller så er den kødfri.

TORSDAG:…..Pasta og kødsovs (det plejer at være et hit hos børn) á 200g oksefars
Jeg svitser 200 g hakket okse med løg tilsætter 1 ds hakkede tomater og lader det koge under låg 1/2 time – (måske skal der tilsættes lidt væde) server med pastaskruer

FREDAG:…….Gryderet m kartoffelmos———————-(kødfri dag)
svits løg, og gulerødder og evt andre rodfrugter, krydr dem godt og tilsæt 2 dl vand- kog det til det er mørt, tilsæt lidt ærter og hakket persille,  server til en kartoffelmos-mos

LØRDAG:…….Pølsehorn m bidegrønt  –  Her vælger du pølser med 80 % kød  –  De behøver ikke være grove og dyre, men der findes nogle der ligner dem børn kan genkende  – LIDL , NETTO og REMA har alle en variant (7 store pølser bliver til 14 pølsehorn, det burde være nok) – er der nogen tilbage er de  fine som mellemmad.

SØNDAG:…….Kyllinge-filet med kartofler og kogte ærter og gulerødder
Brug de kyllinge-filet som du kan finde (bryst, filet eller inderfilet) steg dem krydr og server med kogte kartofler og ærter og gulerod i skiver _ her skræller og skærer du gulerødder i skiver koger dem i lidt vand og tilsætter 1 dl frosne ærter til sidst.
indkøb :
havregryn, 1 stor pk  eller 2 almindelige hakket oksekød 900g, ,1 x nuggets, 1 x kyllingefilet, 1 x pølser = 90 –
Kartofler, 1 x rodfrugter, ris, pasta, løg, frosne ærter og frosne majs,  = 70 –
Rugbrød, hvedemel, gær, 7 l mælk, 1 smørprodukt,  persille, 10 æg,  1 ekstra pose gulerødder, 1 pose æbler, evt 4 bananer gives som halve i madkasserne 128 –
Ialt 288 kr men der er kødboller + ris, ærter og majs til næste uge

 

Ja, så begynder den sidste uge – onsdag er det 1-4 (Det er ikke en aprilsnar 😀 ) hvis du har holdt det ud, har du klaret det – så du kan klappe dig selv på skulderen og sige godt gået – Jeg håber at du måske har fået nogle nye opskrifter som du vil kunne bruge en anden gang.
Ellers er du velkommen til at skrive til mig igen – JEG kan finde på “mange  flere narre-streger”- for mig er der gået sport i IKKE at vælte rundt i mad til højtiderne både jul-påske og pinse – her pakkes mange skovturskurve der tages med i haven eller tages med på tur 😀

MANDAG:……Skinkegryde m broccoli og ris
skinkekød i tern  i stykker svitses sammen med løg og rodfrugter i skiver – der tilsættes lidt væde og 2 tsk paprika,1 stor spsk tomatkoncentrat fra tube, salt og peber når grøntsagerne er møre jævnes væden med 1 spsk hvedemel rørt med 2 tsk olie (det tilsættes langsomt og koges igennem) det serveres med kogt broccoli+ ris (hvis du koger rigeligt i dag er det let at lave en “ris-pande” i morgen

TIRSDAG:……Pasta/RIS-pande m resten af kødboller fra sidste uge (har du mange ris fra i går bliver det en “rispande”)
Kog pasta eller brug evt. en rest ris fra dagen før – skær et løg og 1/2 squash i tern – svits dem på panden til det er mørt – krydres efter smag – så tilsættes den kogte pasta/ris + 1 håndfuld majs(3små dåser /10 kr i Netto) og evt en rest af broccoli fra i går – De optøede kødboller lunes og kommes ovenpå

ONSDAG:……Frikadeller m kartofler rør frikadeller som i kan lide dem, server med kartofler og revet gulerod sovs efter eget ønske (vi bruger meget hjemme-rørt kryddersmør,  den købte er for salt)

TORSDAG:….Pandekager i min version m havregryn i “må man godt” – man kan evt få en rugbrødsmad først – min udgave af pandekager bages uden sukker og fungerer fint som tortillas så bag 7-8 til på lørdag (gem dem med en plastikpose over i køleskabet)

Pandekager

FREDAG:…….Chili sin carne  m rodfrugtmos (det gør det nemmere for nogle børn at spise chiien) HER får man lov at spise chips til (det får vi ellers meget sjældent) ——– Kødfri dag
Mindst 1 liter hakkede grøntsager(løg rodfrugter,1/2 squash) svitses der tilsættes paprika og lidt chilikrydderi (pas lidt på hvis det skal være børnevenligt) + 1 stor spsk tomatkoncentrat, måske skal der tilsættes 1 dl vand og det snurrer lidt videre til rodfrugter er møre så kommes der 1-2 ds bønner i tomatsovs i (IKKE baked beans) men red beans eller chilibeans det snurrer nu videre i 5 minutter til det er jævnt

LØRDAG:……..Mad-pandekager….Pandekager fra torsdag rulles med en rest chili fra fredag + lidt revet ost, de lægges i et fad og der kommes mere ost på, der kan dryppes med smeltet smør og jeg dækker til med staniol – i ovnen ved 180 grader i ca 15-20 minutter – man kan tage staniol af til sidst (Vi bryder os ikke om at de bliver for mørke i osten, men vil have den smeltet) –

SØNDAG:…… Italiensk Farsbrød med lun pastasalat og flute
Brug denne opskrift til farsbrød (kom lidt italiensk krydderi og lidt ost i farsen)
https://billigeopskrifter.dk/smaa-farsbroed-m-aerter/5424 —– pastasalat er nykogt pasta med en håndfuld  ærter (fra frost), et par tomater skåret i tern og lidt hakket persille/timian eller oregano – det bliver hvidt, rødt og grønt som italienske flag og krydderurterne dufter lidt af italien <3
hakket kød til frikadeller, 1 x hakket okse, 1 x skinketern 40 –
7 l mælk, Havregryn, løg, rodfrugter, rugbrød, tomatkoncentrat på tube, broccoli, flutes
1 smørprodukt, 1 x tomater 2 ds bønner kartofler, 5 bananer bruges halve i madpakken) 150 –
Det er lidt mindre end de 250 kr men i sidste uge blev brugt lidt mere så det går op

Nogle generelle tanker om hvad der er godt at have:
Jeg bor på landet, gider ikke handle konstant (så bruger jeg for mange penge)
Jeg har nogle ting der ALTID skal være i køkkenskabet –
Jeg fylder løbende op, så det føles ikke som en økonomisk belastning at holde det ved lige-
100 kroner rækker langt til genopfyldning og så kan jeg en gang imellem tage en uge hvor jeg kun køber mælk og småting. – men man skal huske at fylde lageret op 🙂
Så kan jeg altid lave “et eller andet” – det der er  enkelt og ikke den store kogekunst smager ofte godt – tænk på en duftende pastaret i solskin eller en æggekage m rugbrød eller en god rodfrugt-mos m ristede bacontern (min favorit) og jeg kunne blive ved, det er altsammen mad under 1/2 time.
I mit køkkenskab SKAL der være et lager (bare en ekstra pose) af:
Havregryn
Hvedemel
Tørgær (bager næsten hver uge)
Pasta – skruer er fine men er der tilbud køber jeg et par forskellige udgaver
Ris (gerne både “løse og grød-udgaven) 1 kg rækker til 4 gange
Olie
Krydderier+ tørret timian og oregano
Tomatkoncentrat på tube
Mayo light (så kan der røres en dressing)
Sukker og sødemiddel (JEG er diabetiker og tager insulin)
Dåsetomater + kikærter er gode at have (men købes på tilbud)
Gerne også en pakke riskiks (det kan vi godt lide)

På frost SKAL der være:
Frosne ærter (tager 1dl af gangen til salater, gryderetter og lignende)
Frosne majs (bruges som ovenstående)
Køber gerne et par pakker med skinkestrimler og bacon tern og lægger i fryseren. (de todelte pakker deler jeg inden de lægges i fryseren)
Køber  også af og til en kæmpe-pose med kyllingeoverlår i føtex der er til mange gange –
2 overlår kan koges og afpilles – kødet bliver til kylling i karry eller tarteletter (mandens favorit) + suppen bruges til kartoffel/porresuppe eller minestrone med pasta  (sønnens  (på 24 ) livret – andre steges som kyllingesteg (en rest kan bruges til en kyllingesalat i madpakken) – dette er ikke nødvendigt men har man plads i fryseren letter det at være forudseende og økonomisk er der basis for mange gange sund aftensmad.
Rugbrød (jeg køber kernerugbrød, ofte i store skiveskåret pakker når der er tilbud – pakker dem så om  i lynlåsposer med ca 10-12 skiver, og fryser ned – ellers skal vi for tit smide brød ud , da vi bedst kan lide det friskt) og DET ER MADSPILD

På køl SKAL der være:
Rugbrød
Æg (vi har selv et par “hønsemadammer” i baghaven)
Minimælk
Ost
Pålægchololade
Et smørprodukt pga af min diabetes bruger vi et light produkt
Syltetøj eller marmelade

Herudover SKAL der være nogle grøntsager:
Gerne kål
Gulerødder – Køber ofte en pose blandede rodfrugter – dette bruger vi meget da de giver smag  og fylde stort set alle vegne.
Kartofler
Løg

Som du nok kan se kan jeg lave mad en hel uge eller mere af mit lager – det gør, at det er nemmere at stå imod en “krise-situation”, det være økonomisk eller bare en ALMINDELIG influenza.

Farvel og slut herfra og jeg håber det bedste for dig og din lille familie <3