madplan for uge 44 (30/10 – 5/11)


Tiden  går og inden længe skal jeg begynde at købe ind til jul – vi holder jul på gammeldags måde, bruger ikke særlig meget færdigkøbt, i løbet af November laver jeg julepostej, steger en svinekam,  steger ca 30-35 frikadeller og koger 1 rullepølse + 1/2 hamburgerryg – så bliver det skåret i mindre stykker og lagt i fryseren og der er så pålæg til mange frokoster. Suppen fra kogningen sies og fryses ned til feks gule ærter og  grønlangkål (da jeg tilsætter urter ved kogningen bliver det en kraftig boullion).
Sammen med købte sild og ost bliver det rigeligt til jule/nytårsfrokoster
Jeg skal have bagt brød til december for lageret i fryseren er vist ved at være brugt op, når jeg når november.

Mandag…….Frikadeller m kartofler, bønner og æble-gelè
Har grøntsagerne og gelé,  Har rørt fars i fryseren

Tirsdag……..Æggekage m rugbrød og bacon
Æg fra haven, rugbrød fra fryseren  bacon fra fryseren

Onsdag……..Pandekager, det får vi en gang imellem til aftensmad, da der ikke kommes  sukker i kan de resterende bruges til mad-pandekager – det får vi så fredag.  = kødfri

Torsdag……Stuvet spinat med smilende æg + små ristede kartofler  = kødfri
har spinat i fryser + æg fra haven.

Fredag………Madpandekager med kyllinge-inderfilet og rodfrugter stegt i karry på panden
Kylling er i fryser, pandekager fra onsdag, rodfrugter fra haven.

Lørdag……..Frikadeller og brunkål + rugbrød
Jeg skal købe et hvidkålshovede. – Frikadeller har jeg i fryseren fra mandag – brød er i fryseren

Søndag……..Kartoffelsuppe med bacontern + purløg – hertil rugbrød
citronfromage til dessert.
Bacontern er i fryser, purløg i drivhus, grøntsager i skuret i haven.

Skal have købt mælk som vanligt, lidt fløde til citronfromage, et kål-hovede, hakket oksekød ellers mangler der ikke mere til denne uge
HVIS jeg går igang med juleforberedelserne, skal der handles, men jeg har faktisk  ikke handlet meget de sidste 3 uger så jeg skriver en indkøbsseddel og bestiller det hele hos slagteren. Jeg skal også have købt til at bage brød – småkager køber vi færdige, da der ikke spises ret mange – juleslik køber jeg hos Spangsberg.(nettet). laver lidt marcipan-konfekt selv + lidt  havregrynskugler og lidt andet der hører julen til her hos os. Jeg hygger mig med det og familien vil gerne have det <3