Gisou m ris og råkost

GISOU (også kaldet karrykål)

250 g hakket oksekød 3-6% (det er nok til 4 pers)
1 hakket løg
3-4 dl vand (kålen afgiver også væske)
1 bouillonterning
300 g fintsnittet hvidkål
1 stor revet pastinak
(Her kan der tilsættes 2-3 gulerødder i tynde skiver)
karry efter smag
salt og peber
evt. chili

Jeg bruner kødet godt –
tilsætter grøntsagerne og vender det godt rundt –
tilsætter 1-2 tsk karry,  måske mere 🙂  –
Kog det godt sammen ( hos os skal det være helt mørt) –
Smag til med salt, peber og evt chili –
Her kommer vi selv chili på da der er forskellig opfattelse af  HVOR meget 😉

Her bruger jeg ikke gulerødder i min GISOU, da jeg hellere vil have en råkost af revet gulerødder til sammen med løse ris  (det giver nogle kontraster i konsistenser).

Serveres med flute, løse ris og revet gulerødder.

IMG_3136

Hjemmelavet is

Så er der lavet is til min mands fødselsdag i påsken –
Der er lavet 2 slags en med amaretto-kirsebær og en med vanilie og chokolade.

Min opskrift på is skal ikke i ismaskine og man behøver ikke røre i den HVIS man pisker det grundigt  (og så  lidt til) 😀

HJEMMELAVET FLØDEIS:

Det er forholdsvis nemt at bruge denne opskrift, men det kræver en elpisker. Denne is er ikke klistersød og krystalliserer ikke hvis der piskes grundigt, så alt bliver opløst.
Der bliver ca 1,5 l is af hver portion.

Du skal bruge 2 æggehvider (pasteuriserede) og 2 æggeblommer(pasteuriserede)- jeg bruger 2 friske  salmonellatestede landæg, 120 g sukker og 1/2 l piskefløde – hertil kommer i mit tilfælde lidt/meget  vanille og chokolade til den ene portion + 1/2 glas amaretto-kirsebær (disse hakkes grundigt) evt et par dråber rød frugtfarve.

Æggehvider piskes stive, så tilsættes 60 g sukker og piskes MEGET, det skal blive til SEJ marengs ———-

Æggeblommer piskes meget med 60 g sukker og evt vanille, når det er cremet tilsættes piskefløden der IKKE er pisket, men nu piskes videre til det ligner flødeskum———

Nu blandes ægge-flødeskum og marengs med en dej-skraber og smag kan tilsættes (her chokolade til den ene portion) (så lavede jeg en portion med de hakkede bær + 2 dråber rød frugtfarve)

Det hele hældes i en form og sættes i fryseren – skal ikke omrøres hvis der bare er pisket grundigt – det er da nemt El-piskeren gør hele arbejdet

Her er isen kun frosset halvt – skal stå MINDST  12 timer

IMG_3135

 

COMMENT0 Replies

Hjemmelavet flødeis (her med chokolade)

Biksemad med nybagt rugbrød

Biksemad kan være forfærdeligt og  det kan være GODT –
Den gode udgave laves af gode rensorterede råvarer –
Så bliver det godt 😀
“Tømt køleskab” KAN komme til at smage godt, men der er større chance for det modsatte.

Til biksemad bruges kogte kolde men faste kartofler, friske finhakkede løg og rent kød (det kan være stegt eller kogt kød af alle typer), kødet skal være uden hårde stegekanter, brusk eller fedt og skind.
Det hele skæres i tern i samme størrelse.
Oftest bruger jeg en rest af en steg, men i dag var det rentskåret kogt hamburgerryg.

Først brunes løgene til de er bløde så tilsættes kødet og det brunes lidt tilsidst tilsættes kartofler i tern og det brunes til det hele er brunt –

I dag blev det serveret med nybagt brød og kogte gulerod-skiver (af hensyn til mig)+ chilisovs eller engelsk sovs (det bryder vi os ikke om).

IMG_3134

I dag sund store-bagedag

Det kan godt betale sig at bage, det er et af de steder jeg sparer nogle penge –
Det billigste at bage er hvidt brød (franskbrød) og boller –
Det kan bestå af vand, gær og billigt  hvedemel  – tilsat lidt fedtstof og smagsgiver bliver det udmærket brød og boller og 2 brød og 30 boller koster ca 10-12 kroner at lave (+ strøm)

Her har vi altid spist meget lyst brød tilsat bulgur, en rest ris eller havregryn –
NU overholder vores brød  reglerne for diabeteskost max 7% fedt og min 8%  kostfibre,
Det bliver der, ved at blande mel-blandingerne, da de oftest indeholder for lidt fibre.
Ved at tilsætte ekstra rugmel og havregryn øges indholdet af fibre.
Vores brød er stadigt billigere end bagerens,de er blevet mørkere og de mætter mere –
De overholder det de skal for at jeg kan spise det hver dag –
Desuden smager et hjemmebagt brød skønt og man sparer meget tid ved at bage mange på en gang, hvis man har mulighed for at opbevare dem.

– Jeg har taget det sidste rugbrød i fryseren i går aftes –
Så der skal bages brød i dag –
Jeg har lavet 2 store deje klar og de står til hævning
2, 5 kilo dej af 1,1 kg hvedemel og 0,5 kg fuldkornshvedemel fra FINAX +  1,5 pk gær.
5,2 kilo dej af en blanding af 1,750 kg mørk melblanding fra LIDL, 1 poseFuldkornsbrød fra FINAX og almindeligt ca 400 g rugmel fra REMA (her køber jeg også FINAX-mel) + den medfølgende tørgær  fra posen på Finaxposen.

Der er nu formet 6 store bød af rugbrødstypen –
Det er ikke så fast et rugbrød som dem man ofte køber, men et lækkert brød der sagtens kan spises til morgenmad (det er bestemt ikke franskbrød)  😉

OPSKRIFT på dej nr 1:
1,9 l lunker vand –
heri blandes tørgæren fra Finax-posen svarende til 1 pk gær,
der skal ikke mere gær i DA mel-blandingen fra LIDL indeholder gær –
(hvis der ikke er gær i din melblanding skal der beregnes  1 pk gær i til 1,5 kg mel) –
Så tilsættes først 2,7 kg mel her Finax og Lidl-mel –
Så tilsættes resten af melet mens der æltes godt til dejen er tilpas og slipper fingre og skål –
Nu sættes til hævning 30-45 minutter –
dejen æltes igennem og formes til 6 – 7 brød der efterhæver til formens kant og bages i 45 minutter(i min ovn) til det lyder hult ved 200 grader.
ovne kan være meget forskellige så kig til dem.

Den anden dej der er lidt lysere med med flere tydelige kærner laves på samme måde med
0,85 l lunken vand
1,5 pk gær
1,1 kg hvedemel
0,550 kg fuldkornshvedemel
Æltes og hæver magen til den forrige dej
Formes til 3 store brød og bages ligeledes som forrige

Jeg tog lidt dej fra begge deje og satte 18 boller af ca 65 gram –
lod dem hæve  og bagte dem sidst (så fik de lang hævetid) –
De nåede at blive godt svampede og kan nu bruges som grove rundstykker. 🙂

Da jeg også bagte lidt boller blev der 6 store brød bagt i forme og 2 fuldkornsbrød bagt på plade – alle mine brød bliver halveret og frosset minus 1/2 af hver.
Bollerne blev fordelt med 3 stk i hver pose .
TIP: lav ikke de enkelte portioner større end der bliver spist (det giver for meget spild).

IMG_3131 IMG_3132

 

Æggekage

10 æg piskes med lidt peber og 1/2 dl letmælk –
2 pk bacon steges og stilles til side –
12 halve cherrytomater gøres klar –
8 cm agurk skæres i tern –
1 bundt purløg klippes i små stykker –

Panden med noget af fedtet fra stegning af bacon varmes –
når det er varmt hældes æggemassen på og der skrues HELT ned –
der skrabes nu stivnet æggemasse væk fra bunden til æggemassen næsten er stivnet –
bacon lægges på i små stykker (ca halvdelen) og der lægges låg på –
står således til den er stivnet over det hele –
Tages af og  pyntes med resterende bacon, tomat, agurk og purløg.
Serveres med godt rugbrød

IMG_3129

Glaseret hamburgerryg, kogte grøntsager og bearnaisesovs

De unge mennesker i huset har været i skoven og køre mountainbikes – så der skulle mad til

Jeg kogte 2 stykker hamburgerryg i formiddags (ialt 2,6 kg) –
De kogte i 40 minutter og trak en halv time –
blev taget op og smurt med “glaseringen” –
Sat i en 200 grader varm ovn i 1/2 time –
skæres i skiver og serveres med kogte grøntsager og bearnaisesovs.

Glaseringen:
Mange bruger Sennep / Farin eller rørsukker / Rasp,
Jeg lærte af en kok at Farin / Ketchup /sennep var ideelt,
Det har jeg ændret her hos os til Farin/ lidt sennep / HYBENMARMELADE,
så kan der spares på sukkeret da min marmelade er med kunstigt sødemiddel,
samtidigt giver det en sur-sød balance vi synes er god sammen med det salte røgede fra kødet.

Bearnaisesovs:
Indrømmet er købt færdig på flaske da jeg synes den i breve er FOR kunstig.
Den skulle  fortyndes med fløde – jeg tyndede med boullion, det blev fint 🙂
Det er ikke meget sovs JEG spiser, på denne måde er 2 spsk “tilladt” og der skal være plads til at leve 🙂

Vi fik henkogt frugt uden sukker til dessert
Frugt på dåse og glas findes i en udemærket sukkerfri udgave, den er lidt dyrere men også pænere, synes jeg (der er ikke så mange snitter i men pæne faste frugter)

Cremen er 1/3 letpisket fløde, 2/3 mager kvark – piskes sammen til en creme –
smages til med vanilie og sødemiddel

IMG_3128

Mad-plan for uge 11

Jeg fortsætter med at lave enten diabetesretter ELLER jeg retter mine egne opskrifter til så de opfylder kravene efter forskrifter fra diabetesforeningen.
Derfor er der ikke link til opskrifter i denne uge da jeg skal hen og rette eller skrive mine opskrifter om –  opskrifterne vil komme efterhånden som jeg har overskud til det men i løbet af ugen er de der.   😀

Jeg har nu været i gang  i 2-3 uger og jeg synes det bliver lidt nemmere med tiden,
MEN jeg skal altså stadigt være opmærksom på at det ikke bliver så meget hverdag,
at jeg begynder at “sjuske” – måske er hver ting BARE en lille ting, men sammenlagt
bliver det til noget, der har konsekvenser for MIG.

MANDAG  : ……………..Biksemad m hjemmebagt rugbrød

TIRSDAG  : ……………..Gisou m ris og flute/grovbolle

ONSDAG   : ……………..Pastaret med bacon – 1 “grøntsagsblanding”

TORSDAG : ……………. Kyllngefrikadeller m. kartofler og pastasalat

FREDAG   : ………………Suppe (kartoffelsuppe m. kødboller) og brød

LØRDAG   : ……………..Nakkekam, (stegt m røsti og grøntsager)

SØNDAG   : ……………..Hakkebøf m. kartofler og råkost.

Det er stadig hverdag hele ugen, først i næste uge er det påske –
så der laves sædvanlige mad-plan uden de store udsving rent mad-mæssigt.

Jeg skal have handlet det sædvanlige: mælk, ost, frugt og grønt OG æg.
Derudover hakket kyllingekød til kyllinge-frikadellerne torsdag, hakket oksekød er i fryseren og det er nakkefilet og bacon også.

 

Stegt medisterpølse, ris og salatbar

En ring kogt medisterpølse (jeg koger min medister inden frysning) brunes på panden og skæres ud

Serveres med kogte ris og

Salat bar:
Flere små skåle sættes på et fad eller som her mindre plastbøtter i en større bøtte,
De fyldes med ærter, majs, agurk og tomat – den største bøtte fyldes med salat (her små blandede salatblade)
Jeg rørte en karrydressing og serverede til.

Karrydressing:
Mager kvark røres  lind med meget lidt light-mayo –
Smages til med  Karry, salt og peber. (jeg tilsatte  også hvidløgspeber)

IMG_3127

Jeg og familien kan bedre lide mager kvark end mager skyr, men det er en smagssag.
Den magre kvark naturel er billigere end den græske yoghurt (ALDI) og det betyder noget, samtidigt er den lidt tykkere og cremet til feks. desserter.

Millionbøf og kartoffel/selleri-mos

KARTOFFEL/SELLERI-MOS:
Kartoffel/sellerimos er sundere end  ren kartoffelmos –
Her 1/2 af hvert – hvis man er mere tvivlende over for selleri så øg mængden af kartofler til 1/4 selleri 0g 3/4 kartofler (andre hvide rodfrugter kan bruges)
Skrælles og koges som til kartoffelmos –
Moses og smages til –
Her skal IKKE mælkeller smør i da sellerien gør mosen tyndere end ved ren kartoffel –
Drysses evt med persille (i dag bruger vi et par basilikumblade).

MILLIONBØF:
200 g oksefars (der behøves ikke mere) brunes på panden –
1 stort hakket løg tilsættes og brunes med –
2 tomater fra skålen samt en” salatpose”  (se nederst) fra fryseren hakkes groft og tilsættes
sammen med 1,5 dl vand, salt og peber –
Det simrer nu stille og roligt 1/2 time til det er jævnt –
Så tilsættes evt lidt kulør og der jævnes med maizena rørt op i 1,5 dl mælk –
koges op og smages til.

Salaten:
I dag var salaten lidt blandede salatblade fra ALDI –
lidt salat-ost drysses på og der dryppes med olivenolie m. citronsmag –
et par basilikumblade drysses på (det dufter af sol og sommer)

IMG_3126

 

TIP: 1 salatpose er en rest salat fra salatskålen der har været frosset – (virker som kraftgiver)
Jeg fryser rester fra vores salatskål også når vi har haft gæster – det tøes op og kan IKKE bruges som frisk salat, men som indslag i supper eller gryderetter er det perfekt –
Det giver smag, kraft og farve til retten.

Noget om kostvaner

Som de fleste ved, har jeg insulin-krævende diabetes, det betyder, at jeg skal tage hensyn, når jeg laver mad.

Jeg  SKAL  overholde diabetesforeningens kostråd om fedt , sukkerarter og fibre.
Da maden jo smager godt, er det normalt ikke det store problem.
Det som jeg troede ville være svært  er det ikke (og omvendt).
Jeg troede at det ville blive et problem at finde de “rigtige” madvarer – det er det ikke
de er i butikkerne, og behageligt nok viste det sig, at mange af de ting vi købte i forvejen overholdt reglerne.
4  tip til hjælp ved de daglige indkøb.
1. Køb varer så lidt forarbejdet som muligt  (så bestemmer man selv hvad der skal i og resultatet bliver sundere).
2. Køb “de tungeste varer”  (eks. de tungeste salat-typer eller hvidkål indeholder langt flere fibre).
3. Det gamle trick med IKKE at købe ind, når man er sulten virker  – er det nødvendigt, så tyg mentol/spearmint tyggegummi imens du handler, så fristes man ikke til at putte noget i munden (du tygger jo i forvejen).
4. Køb  magert kød, kiloprisen er dyrere men 400 g magert kød rækker lige så langt som 500 g kød med højt fedtindhold, da det ikke svinder (de fleste kender en lidt fed ribbensteg – den kryber  til det halve)

Det svære er at få rutineprægede opgaver til at være sunde –
Jeg ved en masse om forskellige typer diæter –
Jeg ved en masse om ingredienser og madlavning –
Jeg ved en masse om de enkelte opskrifter og om hvordan de ændres –
Jeg ved en masse om diabetes og behandling heraf –
Jeg ved en masse om kostens betydning på kroppen –
Så hvor svært kan det være – det er svært
Bedst som jeg mener “nu kører det” så går det galt –
Til min store overraskelse er jeg bare helt almindelig –  ÆV   😀
Efter at have  undersøgt det nærmere, ved jeg nu, at det tager mindst 1/2 år eller mere at ændre vaner – specielt rutineprægede opgaver –
Så der skal tålmodighed til (og det er ikke min spidskompetence)

Hos os er det forholdsvis enkelt.
Vi har valgt, at vi stort set spiser de samme madvarer og da det mest er mig, der bestemmer hvad vi skal have at spise og også er med til at handle, er det lige til.
Her i huset er de 2 andre parat til at prøve noget nyt, hvis der bare OGSÅ er noget de kender.
Det er faktisk et ret godt trick når man introducerer noget nyt og spændende, så server noget familien kender ved siden af, feks som tilbehør, så virker det ikke så anderledes.
Hvis der er mindre børn så sørg for at der er muligheder for mindre stykker eller portioner af “det der mærkelige”  og gør det en lille smule mere interessant end resten, ved at pynte det eller  ved at sætte feks tandstikker i  nogle af de mærkelige grøntsager (jeg kender en pige der spiser kogt blomkål her, fordi der kommer flag i) – HER har vi en regel der siger – vi smager på det, men er ikke tvunget til at kunne lide det og skal derfor heller ikke spise det – men vi smager på det næste gang også.
Både børn og voksnes smagsløg ændrer sig og vi skal vænnes til nye ting.
Hvis man er blevet tvunget til at spise noget hele sin barndom får man en aversion imod det senere i livet. På den måde frarøver man dem lysten til at prøve nyt og resultatet bliver voksne der rejser til fremmede lande og leder efter flæskesteg på spisekortet og det er da synd i en verden fuld af muligheder.  😀

En bemærkning er, at”det der er godt for en diabetiker er sundt for alle andre” og JA DET ER KORREKT – kosten overholder  de nye kostanbefalinger, og det er da fint  😉
Forskellen er, at  en diabetiker skal tænke på det hele tiden OGSÅ til fest, weekend, til grill-aftener og når man er inviteret i byen .
I ens eget hjem er det som hovedregel ikke noget stort problem at have gæster, der lægges mad-planen så den passer.

Når man kommer uden for ens eget hjem er det at problemer kan opstå –
Hvis man er hos nogle der kender en godt vil der ofte blive taget hensyn til ens “mærkelige spisevaner” og så er det nemt –
Ellers  kender  jeg nogen der vælger  den strategi – at spise hvad der serveres og så være en stor undskyldning for ikke at være sulten (den virker- og man vælger det der er bedst for en selv).
Jeg vil opfordre andre til at stryge visse smarte talemåder så som: 1 “er du kræsen” -2 “er du på kur” og 3 “hvaaa, kan du ikke lide maden” helt af ders ordforråd FORDI –
JEG, og mange andre andre, er ikke kræsne, vi kan lide maden og måske er vi på kur (men det er vores valg) – NU er jeg så rap-mundet at jeg svarer til 1 ” næh, men jeg kan dø af at spise den” (man kan jo lide af allergi 🙂  )  til 2 “næh, men jeg skovler ikke mad ind”  og til 3 ” jo meget, derfor nyder jeg den også” – hvis det siges med et smil tilgives man nok grovhederne.