Karry-suppe m. kødboller

IMG_3030Her KAN der købes en færdig karrysuppe tilsættes kødboller og vupti mad på under 10 minutter – JEG synes det smager bedre at lave den selv og det er nu også hurtigt 😉

25 g Margarine smeltes og svitses med 1-2 spsk karry i et par min  –
1 Løg og 2 æbler rives fint og ristes med endnu 3 min –
1 spsk Mel drysses i og afbages med fedtstoffet –
Spædes til passende konsistens med  ca 1 l boullion(terning ell. pulver) –
Den kan sies eller blendes, men jeg kan lide den er lidt rustik –
Tilsættes kødboller (her kan også tilsættes en rest løse ris)og smages til –
Rundes af med fløde/madlavningsfløde 7%  lige før serveringen.

Serveres med flute

 

Shepards pie

Shepards Pie er en kødsovs med låg af kartoffelmos –
Det kan være af hakket kød eller af en rest gryderet med kødstykker –
Det vigtigste er at det er smagt godt til og der må gerne være grøntsager i –
Hvis grøntsagerne skæres småt –
kan det få selv dem der normalt ikke er tilhænger af grønt, til at spise dem. 😀

Kartofler skrælles og koges møre i usaltet vand. –
Vandet hældes fra og kartoflerne piskes til mos med 2æg-
sSmages til med salt og peber.

Kødsovs:
Kødsovsen er resten fra  tirsdag, ( kunne også være en rest fra en gryderet) –
Fordeles i bunden af et ovnfastfad –
Kartofelmosen kommes over og drysses evt. med rasp.

Bages i ca 35- 40 minutter ved 190 grader, til overfladen er gylden og sprød.
Serveres med grønne ærter og lunt brød.

IMG_3034

 

Kylling med aspargeskål, kartofler og skysovs.

Kyllinge-stykkerne lægges i en lille bradepande –
Krydres grundigt og tilsættes 1 dl vand –
Sættes i den lille ovn ved 190 grader  –
Steges ca 50 minutter (HUSK kylling skal være gennemstegt).

Kartofler skrælles og koges møre. –
Dem jeg købte i dag var ikke pæne –
Jeg har købt en pose hvor jeg plejer at købe dem 🙂 –
HVIS jeg havde haft gæster og de var kommet til at se så uldne ud –
var de kørt igennem en stor sigte til KARTOFFEL-SNE.

ASPARGESKÅL:
Aspargeskål ligner broccoli  men smager bedre –
Broccoli smager godt, men grønne asparges smager bedre –
Stilkene smager af grønne asparges og toppen af mild broccoli.

Jeg kom dem i kogende vand,
gav dem 3 minutter og lod dem trække i det kogende vand.
Det er samme metode som jeg bruger til grønne asparges.

Sovs var en skysovs –
lavet af skyen fra kyllingen –
1 spsk hvedemel piskes ud deri –
Der spædes med vand fra Asparges-kålen.

Pølsehornene var fra fryser, da min mand ikke kan lide kylling og så ville sønnen gerne have nogle til natmad – Han arbejder med IT og arbejder meget om natten – så tager han natmad ved 24-tiden.

IMG_3026

Hakkebøf m løg, kartofler og råkost

Disse hakkebøffer er lovet med råkost, kartofler og mange løg – så det blev det  🙂

900 g oksefars formes til 8 store bøffer – vendes i mel med krydderier og steges i halvt smør/olie.
3 store løg skæres i skiver og svitses til de er bløde og klare –
de hældes over bøfferne og holdes varme mens panden koges af og der laves sovs.

De serveres med kogte kartofler og råkost af revet gulerod og ananas – det hele serveres med syltede asier.

IMG_3025

Hvad, hvorfor og hvordan om diabetes.

Jeg skriver dette indlæg – fordi jeg har brug for at skrive det for mig selv, og så tænkte jeg at andre måske også kunne få nogle gode ideer ud af dette.

Jeg skal i gang med en opstramning af min kost – pu ha –
Jeg er DIABETIKER , har været det i 15 år og har kunnet holde mit blodsukker i niveau med insulin. Alle diabetikere oplever udsving – nogle gange selvforskyldt – andre gange kan det skyldes noget man ikke selv er herre over (infektioner, stress, søvnmangel osv).
Lige nu er mine Bs meget høje og virkningen af min insulin er ikke effektiv mere.
Jeg skal  til at gå i diabetes-ambulatoriet – for at se, om ikke det hele kan indstilles bedre –
Det er ikke nok blot at skrue op for insulin (det er der jo også bivirkninger ved) – det er vigtigt at kosten og ens levevis tilpasses i en højere enhed.
Dem der IKKE har diabetes, kan måske mene, at det har ikke betydning for dem –
Men det kan det faktisk have. Hvis man har  prøvet:
1… at blive irritabel og u-koncentreret sidst på eftermiddagen –
2…at have en lyst til noget sødt at spise på bestemte tider af døgnet.
3…at føle sig utilpas (lidt svag, lidt svedende, lidt kraftesløs i arme og ben) minder lidt om begyndende influenza.
Hvis disse symptomer forsvinder ved indtagelse af lidt hurtig mad og drikke, er det tegn på, at ens blodsukker falder og at en jævn tilrettelagt indtagelse af kosten kan være på sin plads.
Dem der har problemer med vægten, kan også have glæde af at få stabiliseret deres blodsukker.
Man kan være på en slankekur og virkelig give den en skalle – men det ønskede resultat udebliver. Dette kan skyldes et ustabilt Bs.

Jeg skal  have tilpasset mine opskrifter så de passer til min nye situation –
Det er så dejligt at, hvor man før havde en masse forbud til diabetikere, har man i dag lov til (næsten) alt, det afhænger af mængden og sammensætningen af den øvrige kost + motion + reguleringen af ens medicin.
Den kost, der er god for en diabetiker, er også god for alle andre – DET er en fordel –
Her skal kun laves en slags mad – man spiser bare varierende mængde.

Jeg skal, og er allerede i gang, har sat min kost lidt i system så jeg spiser 5 gange om dagen – for nogle er det endnu bedre med 6  gange om dagen, men for mig fungerer det absolut ikke –
Jeg tror, at man skal forsøge sig lidt frem og give det en helhjertet chance –
Vi lever jo i et land, hvor meget er muligt og  hvor fødevarer (både sunde og U-sunde) er til rådighed i rigelige mængder.
Det er  så heldigt (i hvert fald for os der skal tænke økonomisk) at mange af de sundeste fødevarer også er til at få i ordentlig kvalitet til en rimelig pris.
En stor del af den kost jeg som diabetiker bør spise, er frisk frugt og grønt, kød og pålæg i en ordentlig kvalitet, magre mejeriprodukter og kulhydrater i form af brød, pasta, korn og ris (gerne som fuldkorn).
Drikkevarer er for mange det centrale punkt, vi er blevet  en generation, der er afhængige af “sutteflasker” – alle steder ser man mennesker (ikke kun unge) med sodavand  eller vand i 1/2 liters flasker – MEN HUSK: Vand er sundt og vi har vand i en god kvalitet i hanenerne (lav isterninger evt med frugt i ) så vil de fleste børn synes det er sjovt, og mange voksne vil synes det er super-elegant.
Alt dette er grundstenene i en sund og varieret kost der følger de nye kostråd, og det er det alle bør spise.

Jeg er så heldig ,at det ikke er mange af de ting vi har i huset som jeg ikke må spise.
Selvfølgelig har vi marmelade m. sukker og også en del kiks af forskellig slags. Disse ting er absolut ikke noget jeg bør spise  (det har jeg nu aldrig gjort i større mængder) så det kan jeg undvære.
Vi bruger honning til at søde mad og brød med – Mit Bs stiger ikke så kraftigt på honning som ved brug af sukker.
Vi laver en del af vores mad fra bunden, og skal vi bruge noget hurtigt, er vi bevidste om hvad det er vi vælger.
Vi har mulighed for at købe friske grøntsager  her i området, hvor vi bor (Sakskøbing) – det benytter vi meget – varerne er ikke dyrere – og de er superfriske 😀
Man oplever også, at når man får noget fornuftigt at spise ofte i løbet af en dag, får man ikke den samme lyst til at skulle “hapse” noget usundt i u-tide.

Jeg ved, hvad JEG skal arbejde med – for mig bliver det at spise frisk frugt (det er jeg ikke god til) – jeg skal erstatte min friture med ovnen (det kan jeg godt) OG så til det svære – jeg bør drikke mini/let-mælk – JEG drikker sødmælk, det vil jeg ikke skifte ud (men kan godt skære forbruget ned), men det bliver en udfordring.
Jeg har en viden om kost + ændring af vaner som gør, at jeg er i stand til at tilpasse mine opskrifter – jeg ved, hvilke råvarer jeg kan skifte ud med andre så  fedt-indholdet  sænkes –
Jeg tror på det – og den mentale del – er lige så vigtig som den praktiske.

 

 

Butterdejspakker med kylling (rest) og risotto af cous-cous + råkost

Jeg købte en pakke butterdej i  brugsen, der var 6 stk dej i pakken. Jeg rullede hvert stykke dej ud til næsten dobbelt str, lagde 1/6 af “farsen” på hvert stykke og pakkede det tæt som en aflang pakke. lagde det på bagepapir , smurte med pisket æg og satte dem i ovnen ved 200grader  i ca 20 minutter.
Farsen blev lavet af resten af den farserede kylling, vi fik i løbet af ugen. Den blev hakket med en kniv, tilsat nogle lynstegte grøntsager der finthakkes (her 1/2 squash, 1 hakket løg, 1/2 grøn peber og 1/2 rød peber) det blandes , røres godt og smages til med salt og peber.

Vi fik cous-cous til samt råkostsalat + den uundværlige chilisovs.   😀

cous-cous kan serveres “løs” som løse ris eller som her rørt med en spsk smør så bliver den lidt cremet som risotto, det kan jeg bedst  lide (på tallerkenen giver jeg den et drys persille og lidt grov citronpeber) – det er værd at prøve.

IMG_3021

Flæskesteg som i gamle dage

Jeg lavede en bund af appelsin, 1 gulerod, 2 æbler og et stykke ingefær –
Her blev stegen lagt efter at være gnedet godt med groft salt i rillerne –
Vores slagter ridser bare perfekt – hele vejen ned i fedtet og jævnt  :)

Fadet kom i en 200 grader varm ovn 1/2 time –
Derefter skrues ned til 175 grader og dertilsættes 2-3 dl vand –
Steger videre 1 time –
Nu var stegen færdig og der var sprød svær –
Hvis der ikke var sprød svær havde den fået et øjeblik under grillen –
MEN PAS PÅ – pludselig er den brændt.

Serveres med brune og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål (i dag blev det asier, nåede ikke at få taget rødkål op af fryseren),  samt brun sovs af skyen fra stegen.

Brunede kartofler:
Jeg gør det på denne måde:
1 dl sukker + 1/2 dl vand koges sammen og koges ind til det er gyldent
de afdryppede pillede kartofler hældes på og tilsættes 1 tsk smør,
vendes rundt mens de steger til de er gyldne (vi kan ikke lide dem brune)

Brun sovs:
Skyen sies op i en kasserolle og 1-2 spsk hvedemel drysses over og der piskes godt.
Det koges godt op og tilsættes kartoffelvand til den er passende og jævn.
Justeres med kulør og smages til med salt og peber .
KAN nu tilsættes lidt piskefløde (men det slører den gode smag).

IMG_3020

 

Ugeplan for uge 4

Jeg skal til en hel del langvarige undersøgelser på sygehuset i denne uge + jeg gerne skulle hvile lidt, så der er en del “let at lave mad” på programmet i denne uge.

MANDAG:……..Minestrone- suppe

Minestrone m. flute

TIRSDAG:……..Pasta-wok m peberfrugt og “fisketern”

Pastaret med fisketern

ONSDAG:………Biksemad og spejlæg (vores resteret i denne uge)
https://billigeopskrifter.dk/biksemad-m-spejleaeg/2372 byttes med fredag, da jeg har lovet hakkebøf til de 2 unge der arbejder på huset.

TORSDAG:……. Pizza m skinketern

PIZZA

FREDAG:………Hakkebøf m løg, kartofler og salat – blev så til biksemaden fra i onsdags

Hakkebøf med løg, bådkartofler og grøntsager

LØRDAG:………Vi skal i byen og spise gule ærter.( Kyllingelår til sønnen)

SØNDAG:………Kyllinge-dippers/nuggets m. kartoffelbåde

Jeg har hvad jeg skal bruge undtaget oksekød til Hakkebøf fredag, jeg mangler desuden et salathoved og som vanligt MÆLK ( bruger 15 l om ugen +  2 tykmælk).
Derudover skal jeg MÅSKE have en pose krydderboller – jeg skal lige se hvor mange hjemmebagte boller jeg har i fryseren – har jeg nok til morgenmad bruger vi dem + et par brød fra fryseren.

PIZZA

Pizzaen er en stor “familiepizza”, den fylder HELE min bageplade –
Man skal passe på ikke at overfylde sin pizza – de fleste pizzaer er bedst hvis de er enkle –
så kan der komme salat og dressing ovenpå bagefter – De unge her kan lide salatpizza :-)

PIZZA:
Vi starter med bunden:
I en stor skål kommes 500 g mel
1/2 pk  gær
2 spsk olie
2 1/2 dl lunken vand
1 tsk salt

FYLD:
1/2 glas tomatsovs (jeg bruger pizzasovs m hvidløg fra LIDL) resten er frosset ned til næste gang.
1 pakke skinketern (jeg har en pakke fra den kogte skinke fredag)
1/2 grøn peber i fine tern
6 – 8 skiver chilipølse i fine tern
100 g revet ost

Det hele æltes sammen og stilles til hævning – til dobbelt størrelse (gerne længere)
Æltes igennem og rulles ud i en stor firkant på et stykke bagepapir i str med bagepladen –
Tomatsovsen smøres på helt ud til kanten –
Fyldet drysses på –
Og til sidst osten –
Pizzaen sættes i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Inden servering lægges strimlet salat og tomater på –
Der kommes lidt hvidløgsdressing på.

Biksemad m. spejleæg

Vi har gode friske gårdæg fra salmonella-kontroleret gårdsalg (virkelig lækre æg)

Jeg har kogt kartofler i går og vi bruger en rest flæskesteg samt 2 store løg.

Kogte kartofler skæres i tern-
Løg skæres i tern –
Flæskesteg skæres i tern –
Først steges løgene, så tern af flæskesteg, tilsidst tilsættes kartoflerne og det hele  brunes sammen på en stor pande, der krydres med salt og peber.
Ofte blander jeg lidt grønt i kartoflerne, det smager godt og giver en god farve.

SPEJLEÆG:
En pande varmes og 1 tsk smør smeltes –
Passende antal æg slås ud i panden og der skrues helt ned –
Når de langsomt er færdigstegt, serveres de sammen med biksemaden.

16216326_1185994798163284_1717235854_n