Madplan for uge 22 (30/5 – 5/6)

Det har været et dejligt forår – vi hører til dem der ikke har haft voldsom tørt vejr, ej heller voldsomme byger så haven + drivhuset er gjort klar, nu venter vi bare på at alt skal vokse og blive klart – heldigvis er der da salat, krydderurter  og radiser (og der sås bestandigt mere) –
det bruges der af  – Men sådan er det med haven der er rigtig meget ventetid, hvor der skal arbejdes med ukrudtet før det bliver tid til at plukke/samle årets arbejdsindsats sammen.
Jeg skal have kogt rabarbergrød og også noget saft – vi henkoger ikke saften men koger et par liter, opbevarer den i køleskab og bruger den efterhånden. Jeg bruger også nogle tidlige jordbær der står i potter i drivhuset og laver jordbær/rabarber-marmelade.

Jeg tager salat, asparges i haven, det meste kød og fisk kan tages i fryseren, så det bliver ikke så dyrt i denne uge –
Vores brugs har haft nogle gode tilbud på storkøb blandt andet kyllinge-burger og gode pølser, de er med MINDST 80 % kød i (mindre køber jeg ikke), men købt sådan kan jeg få aftensmaden for 10-15 kr. – så pakker jeg det ud og pakker ned med 6-7 stk af de solide tykke pølser  i hver pose og kyllingeburgerne var der 42 stk for 50 kr – her lavede jeg 6 poser med 7 stk hvilket vil sige det koster godt 8 kroner for at få kylletter/burgere til aften (det fik vi på en hurtig dag i sidste uge så  ikke igen, men stadigt et indkøbstip)
Der kan spares penge på at købe storkøb på tilbud

Mandag::::::Pandekager (vi har en del  æg fra hønse-madammerne)

Tirsdag:::::::Hakkebøf m løg (har oksefars i fryseren)

Onsdag:::::::Fiskefrikadeller (henter fiskefars)m kartofler og stuvede ærter.

Torsdag::::::Jeg tror vi får krebinetter m. grøntsager (tager fars i fryseren)

Fredag::::::: Pølser m  rodfrugter i fad m. revet ost (pølser er i fryseren)

Lørdag:::::::Dampet lakseørred + salat m. asparges (ørreden er i fryseren, asparges og salat er i haven)

Søndag:::::::Brød med pålæg (vi bruger evt.rester fra ugens løb), sild,  æg+tomat, frikadeller er der i fryseren.

Madplan for uge 21 (23/5 – 29/5)

Torsdag er det kristi-himmelfartsdag  (bortset fra pinse er det snart slut med forårets helligdage) og mange holder fri fredag og får på den måde en lille Ferie ud af det.
Vi skal have det sidste ordnet i haven – i løbet af denne uge skal det sidste frie jord fræses og der skal sættes de sidste kartofler – squash og græskar venter her hos os en uge mere –
Her bruger vi den gamle rettesnor: tomater kommer ud omkring MORS DAG – squash og græskar plantes ud omkring FARS DAG, nogle steder kan der sikkert trygt plantes ud før, men her i vores have passer det fint sådan cirka.
Jeg skal have sået lidt have-frø (jeg sår hver 3. uge af de mest brugte, så er der nyt at tage af.)

Jeg fortsætter med at bruge fra fryseren: jeg har igen fået fyldt dem med et par tilbud fra vores brugs,  og så bagte jeg lige et par rugbrød ekstra – det fylder altså, så nu tager vi lige fat på den igen.

Jeg har i denne fået skadet  2 fingre på venstre hånd (men heldigvis ikke alvorligt) så vi tager den lette udgave i denne uge
Torsdag tager vi en flaske kold rosé – vi har til vore fødselsdag fået vin og da vi MEGET sjældent drikker er der rigeligt at tage af. Da det jo er helligdag må vi huske at lægge en på køl.

Mandag::::::::::::::Frikadeller m kartofler og stuvet bønner (har deller + bønner i fryseren)

Tirsdag:::::::::::::::Forårsruller

Onsdag:::::::::::::::Fiskefilet (har dem i fryseren)m rugbrød og koldskål. (Har 1 færdig koldskål stående)

Torsdag::::::::::::::Pastaret med proteinpasta.  (Laver den med mange rodfrugter + proteinpasta fra REMA) en kold rosé passer fint til.

Fredag::::::::::::::::Kyllingesalat m grønne asparges og melon hertil serveres nye kartofler
Hvis Vicki er her får hun søde kartofler.( Har stegt kylling i fryser og asparges i haven)

Lørdag::::::::::::::::Kyllinge/vegetar-burgere med burger-boller og ovnfritter  (kyllingeburger er fra frost og købt i en økonomipose, grove ovnfritter har jeg i fryseren.)

Søndag:::::::::::::::Ved jeg ikke endnu – måske rugbrød  eller pizza

Det bliver en meget billig uge, da jeg har det meste af det jeg skal bruge.
Denne uge skal jeg have købt mælk (har smør og ost), burger-boller og forårsruller, derudover skal jeg have køkkenrulle og toiletpapir, rengøringsmidler har jeg (købte jeg stort på tilbud i Harald Nyborg)
I denne uge skal jeg bruge ca 175 max 200 kr

Madplan for uge 20 (16/5 – 22/5)

Jeg fortsætter med at tømme fryser – jeg VIL have den tømt HELT inden den skal fyldes med forårsvarer – tænker at der senere bliver købt kyllingebryst, gode pølser, mørbrad  osv.  – desuden varer det jo ikke så længe før der begynder at komme overskud i haven der så også fryses.
For mig veksles der mellem sommervarer og vintervarer og det afspejles også i fryseren –
Nu længes vi efter de lidt lettere varer, mange kan grilles og selv om vi ikke er de store gril-nørder er det nemt også at grille grøntsager samtidigt (jeg elsker skiver af squash + flækket asparges), så er der hurtigt mad og hyggeligt er det da, samtidigt med at det sparer på opvasken.

Mandag………..Tun-mousse m  groft flute. – jordbærkoldskål  som alternativ/dessert

Tirsdag…………Kyllinge-burger m. stegte grøntsager (jeg har både kyllingeburgere og nuggets tager det der er lettest at få fat på 🙂  nogle burger-bollerhar jeg også)

Onsdag…………Biksemad m. spejlæg  (måske af grøntsager, så foretrækker jeg smilende æg)

Torsdag………..Dampet torsk serveret som kogt torsk – det inkluderer kapers, hakket rødbeder   og hakkede æg.

Fredag………….Fiskefrikadeller m. salat  og kartofler (kommer stegte asparges i salaten)

Lørdag………….Koteletter + kylling på spyd på havegrillen og kold kartoffelsalat + en blomkålssalat.

Søndag………….Ristet pølser m. pølsebrød, og en salat med  lidt ekstra fyld i.

Jeg skal købe fiskefars og mejerivarer, chilisovs.

c                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Madplan for uge 19 (9/5 – 15/5)

Jeg har lavet denne uge efter min frysers indhold – jeg er ved at nå ned i dens indhold men der  er nok til denne uge og næste uge med –
Det eneste jeg mangler er grøntsager, men jeg kører til TOKKERUP og handler – Det er en gård der har stalddørssalg og de har altid sæsonens frugt og grønt til rimelige priser og jeg får en god kvalitet for mine penge – Jeg køber mine kartofler i netsække med 10 kg og kål og selleri er  næsten altid sorteret i små og store og så er prisen sat derefter.
Det er ikke meget billigere at handle i gårdbutikker, men det er helt friske varer jeg får, så der skal ikke sorteres noget fra. Desuden har jeg det godt med at vide at mine varer er transporteret fra mark til gårdbutik,  og ikke er i overflødig plastik – På den måde slipper jeg for at få varer der er transporteret det halve af Danmark rundt.
Jeg skal have købt noget mel til rugbrød – vi kan lide den økologiske blanding fra Valsemøllen.

MANDAG……..Kylletter med grøntsager + brasede kartofler
Der er kylletter i fryseren

TIRSDAG……..Flæskesteg m rødkål og brunede kartofler –
Jeg købte i uge 18 en billig svinekam i Rema 1000 og jeg bruger et glas kartofler fra skabet  til de brunede kartofler – korrekt, det smager bedre med pillede små kartofler, men et glas kan bruges.

ONSDAG………Krebinetter m dampet blomkål og nye kartofler
Der er hakket kalv&flæsk i fryseren, men mangler blomkål og kartofler

TORSDAG……..I morgen er det storbededag, så vi følger traditionen med varme hveder + te
Det er faktisk ret hyggeligt at sidde og spise hveder m ost og pålæg  og ild i brændeovnen.
Hvederne har jeg købt i denne uge i rema 1000.

FREDAG……….Boller i karry m ris + blomkålsris
Jeg koger selv kødboller af min allergivenlige fars (minus mælk og mel), de bliver luftige og smager bedre end de frosne man køber.
Rest af ris bruges til risfrikadeller i weekenden

LØRDAG………..Brød m pålæg (hvad der er i køleskabet + æg og fiskepålæg)
Vi spiser meget fiskepålæg, både fra dåse og øvrige fiskeprodukter – selv om vi også spiser fisk til aften tæller det på “fiskeindtaget”. Gennemgående er der mange der er bange for fisk, men start der hvor familien er: fiskefrikadeller, fiskefilet, makrel og fiskepinde – så kan det senere udvides til feks tunfrikadeller, torskerognsalat, blæksprutterin, ge osv.

SØNDAG………..Dampet Ørred (her kan bruges en pakke fisk fra køledisken)  med stegte grøntsager (halve små gulerødder, asparges, blomkål) og nye kartofler.
I dag bruges spæde nye grøntsager, halve gulerødder, halverede små løg, squash i tykke  skiver og halverede asparges – det hele steges på en stegepande til det er mørt (start med de hårdeste grøntsager) giv et drys salt & peber fra kværn og server til den dampede fisk.
Jeg har en hel mindre ørred i fryseren, grøntsagerne køber jeg ved en bod i nærheden –  asparges har jeg fra have. vi kan faktisk bedre lide stegte asparges end kogte asparges, der er mere bid i de stegte og de ser altså flotte ud oven på en salat.

Madplan for uge 18 (2/5 – 8/5)

Denne uge sparer jeg lidt på indkøbene    – Jeg bruger en del rester fra fryseren og så må det godt være lidt nemt – da det hvis det er muligt er tid til at være i haven – jeg har flere bakker med planter der venter – men først nu er vores højbede ved at være klar – Vi har faktisk haft frost mange nætter, så planterne skal dækkes til med plastik/ukrudtsdug.
jeg skal på gartneriet og have fundet kål-planter – 2 x grønkål, 1 x hvidkål, 1 x blomkål, savoykål, 1 x rosenkål, det er de kål vi bruger , derudover bruger vi en bakke med porrer – der sættes et stykke med kartofler. Jeg har købt læggekartofler, men har også nogle spirede spisekartofler – Dem jeg ikke bruger tager den store af drengene og sætter i hans have.
Jeg sætter squash (gul og grøn) og så sætter jeg fler slags græskar.
Jeg har krydderurter (en del) og så sætter jeg tomat og agurk, men agurk er på friland, da vi ikke har så gode erfaring med begge i drivhuset – på friland er der  altid mange agurker, men ca 3 uger senere.
Frugtbuske og jordbær har vi også + et sveske-træ og et gammelt træ med mad.pærer – dem bruger jeg ofte sammen med stegte grøntsager(da de ikke koger ud).
vi bredsår MASSER af salat i bare felter og det bruges som pluksalat til hønsene.

MANDAG:  Kødsovs m kartoffelmos (evt m. fritter til sønnen).
Her bruges køleskabets grønsager til kødsovsen (det hele skæres i tern).
Rest af kødsovs gemmes til i morgen  og  2,5-3 dl kommes i en mindre bøtte der sættes i fryseren  til pizza i næste uge.
INDKØB:  Jeg har oksefars og fritter  i fryser men køber en sæk kartofler (15 kg) – men mindre kan klare det 🙂

TIRSDAG:  Lasagne m. råkost.
Her bruges rest af kødsovs og der rives gulerødder til råkost.
INDKØB:   Gulerødder (har set jeg har en smule i haveskuret, måske er de gode nok)

ONSDAG:   Koldskål m kammerjunker ( vi smører så en ostemad senere til kaffen).
Køb evt koldskålen færdig.
INDKØB:   Koldskål (Netto)

TORSDAG:  Marinerede sild m løgsovs og nye kartofler m klippet persille.
En sammensætning vi fik hjemme som børn, og med nye kartofler er det en meget lækker ret.
Køb de marinerede sild i kan lide (de små billige snitter er ofte mere søde og knapt så skarpe som de hele marinerede sild.
INDKØB:    Marinerede sild og nye kartofler (gem et par til en kartoffel-mad i morgen.

FREDAG:   Rester spiser vi med rugbrød og det pålæg der er i køleskabet.
INDKØB:    Jeg bager et rugbrød og vi bruger hvad der er – er der en rest lasagne varms den og serveres, der koges også æg fra baghavens hønsemadammer.

LØRDAG:   Tomatsuppe m ravioli. + flute
Jeg bruger en tomatsuppe fra pulver + 1 pakke kogt  ravioli/kan være fra dåse de  tilættes til sidst og varmes igennem.
INDKØB:    Suppepulver + 1 dåse/pakke ravioli, + 1 pose flute.

SØNDAG:   Kyllingefad m quinoa, rodfrugter og flute. (Her skal vi til konfirmation)
Her steges et fad med rodfrugter i stave – kyllingerester fordeles over og der drysses m revet ost, og det kommer ind i ovnen til osten er smeltet – quinoa koges og serveres til evt blandet med hakkede krydderurter (nu har jeg dem i mit drivhus) samt flute.
INDKØB:     1 pose rodfrugter, kylling har jeg flere poser af med rester (de er med forskellige krydderrier), jeg strimler det og blande dem inden de fordeles over  rodfrugterne. ellers kan der bruges  en pakket snittet stegt kyllingebryst.

Madplan for uge 17 (25/4 – 1/5)

Det er den sidste uge i april og nu MÅ foråret da komme 🙂
For nogle er det ved at være  lidt spare-uge ovenpå påsken (jeg har fået nogle små søde beskeder) så i denne uge prøver jeg noget nyt :
Jeg laver 2 sideløbende ugeplaner sådan at der er mulighed for at vælge de billigste forslag,
Den normale plan vil koste ca 4-500kr – den billigste ca 300, hvilket er det mindste jeg mener er rimeligt hvis der skal være til alle måltider for 2 v + 2 b.
For at få indkøb ned på ca 300 kr er det vigtigt at overholde disse regler; og disse regler gælder hver uge (også hvis man skal klare sig på de “normale” 4-500 kr.
Der skal bages hvedebrød + 1 plade boller
Morgenmad: Havregryn/grød , mælk evt 1 skive hjemmebagt brød.
Formiddag: 1 skive knækbrød + gnavegrønt
Frokost: rugbrød med rester af aftensmad, agurkeskiver, æg, leverpostej.
Eftermiddag: 1 hjemmebagt bolle  evt m marmelade + saftevand
Aftensmad : efter madplan husk gem rester til frokost – grøntsager kan blandes i salat, eller i en timbale https://billigeopskrifter.dk/aeggetimbale/1732
kartofler er gode til en kartoffelmad eller hvis man er hjemme som brasede kartofler.
senere kan serveres 1 skive hvedebrød/knækbrød  til evt te

Husk at kigge om der er noget der skal bruges i skuffer og skabe,

Du skal hvis budgettet skal holde, vælge de billigste udgaver og jo flere ting du kan købe på et tilbud hjælper til at det kan lykkes – Du skal bruge 2 kg hvedemel, 1 x smørprodukt, gær, 1 kg. Havregryn, 7 l. mælk – så er de første 75-80 kr brugt .
Der skal købes hvidkål, kartofler, rodfrugter, løg, ris + rugbrød  = c. 75 kr
så er der cirka 150 kr til 1 fl sukkerfri saft, æg,  leverpostej 1 smøreost, fars, fiskeboller ,1 x fiskepinde+ et par toppingpakker  og måske lidt af det du mangler af konserves. –
Hvis du kun køber det du skal bruge hænger budgettet sammen på 300 kr –
HVIS man kan bruge op til 500 kr er  der plads til  både en kamsteg og 1 glas kartofler til lørdag og der er plads til lidt rejer (fredag), bedre pølser  til onsdag, 1 pk knækbrød og så videre.

Handl altid alene og ikke når du er sulten – så fristes man unødvendigt

Hvis man først har vænnet sig til at købe basisvarer som hvedemel, havregryn, gær, kartofler, gulerødder, hvidkål, mælk, rugbrød, æg og vel at mærke vælger de billigste  udgaver. så er det let at lægge de ekstra ting der skal bruges til  ugens madplan – det bliver en vane ikke at betale 20 kr for noget der kan fås for 10 – og så har man fornøjelsen af at pengene rækker til hele ugen, fremfor 3-4 dage.

MANDAG:
Frikadeller m stuvet hvidkål   –  Det samme i den “billige”, men gem et par til madpakker.

TIRSDAG:
Hjemmelavet pizza – jeg bager boller og ruller nogle af bollerne   til flade stykker der pyntes med en pizzasovs og en pakke skinke-topping, ananas   og revet ost.
Den billige udgave pyntes med hvad der   er af rester, der pensles først  med tomatketchup+   revet ost – bages –     Brug et par til madpakker

ONSDAG:
Svensk Pølseret –     Bruger 1x gode pølser + kartoffelskiver og løg i skiver   + 1 x tomatkoncentrat   – I den “billige” bruges en pakke cocktailpølser i skiver (toppingpakke)

TORSDAG:
Fiskedag: Hvad man kan få (evt fiskepinde) med kartofler og persillesovs og råkost – I den billige bruges 1 pakke fiskestænger + Revet gulerod/revet hvidkål.
Lav rigeligt råkost, så der er til i morgen og evt madpakker.

FREDAG: 1 dåse fiskeboller  i karrysovs og drysses med lidt rejer + ris
I den billige udelades rejerne og der koges en ekstra pose ris til  ris-frikadeller

LØRDAG:
i begge planer laves der ris-frikadeller af ris fra dagen før, Vi spiser dem til frokost i dag og gemmer resten til i morgen – til aften er der Svinekam købt i netto i uge 15 m evt. rødkål og brunede kartofler + hvide kartofler.
I den”billige” spises ris-frikadellerne til aften m kartofler og agurkesalat
Her koges ekstra kartofler til søndag.

SØNDAG:
Hjemmebagt brød med ugens rester  – Nogle frikadeller(evt både kød-frikadeller fra mandag + ris-frikadeller, leverpostej, æg og nogle skiver flæskesteg samt fiskefileter
Gem rester til madpakker .
I den” billige” spises brød med  rest af ris-frikadeller, leverpostej, æg, 1 x pølsepålæg og brasede kartofler – Rester gemmes til pålæg til madpakker

Her er opskriften på ris-frikadeller :

Risfrikadeller


Det er en favorit her i stedet for Kød-frikadeller hvis vi ønsker  noget grønt og er BILLIGT

Madplan for uge 16 (18/4 – 24/4)

Der er stadigt en påskedag tilbage – her får vi en lammesteg (måske lammekølle eller en udskæring af lam, det afhænger af pris) –
Jeg bruger af fars og medister fra tilbud i uge 14 –
Nogle grove mad-brød med tun/ægge-salat er faktisk hyggeligt at spise til en forandring og det er noget de unge godt kan lide.

Mandag……Lammekød m bønner (har bønner i fryseren fra haven)
Hertil serveres små krydder-kartofler. (Kogte kartofler vendt i krydderurter)

Tirsdag…….Pandestegt blomkål og kartoffelmos.
Blomkål skæres i skiver og steges på panden krydres med karry,salt og peber (evt hvidløg),
der kan evt. tilsættes kogte grønne linser.
Det kan også være små buketter af blomkål, alt efter hvor løst det er.

Onsdag…….Torske-bøffer på grøntsagsbund + bulgur. ( har 1 pakke torskebøffer på frost)

Torsdag…….Medisterpølse m rødkål og og brunede kartofler .(medister fra uge 14)

Fredag………Grøntsagspasta m. kylling og kogte hvedekerner og krydderurter.
Kylling og hvedekerner var et tilbud i super-brugs for 3 uger siden ca.
“pastaen” kører jeg på en grøntsags-slicer, herefter får den et hurtigt opkog og drypper af i sigten, blandes med kylling og hvedekerner   i panden,  hvori kylling/kerner først  er svitset  med hvidløg. drys med hakket grønt, server med flute og smør.

Lørdag……..Grove brød m tun/æggesalat.
(Dåsetun fra køkkenskab,  grove brød-lommer er fra Rema)

Søndag……..Kyllinge-steg fra gryde m ovnstegte  rodfrugter .(pommes-frites til sønnen)

JEG kan holde mig under de 500 kr i denne uge selv om jeg har købt en frossen lammekølle til 139 kr, men det er fordi jeg bruger af det jeg har i skabene + grøntrester fra påsken –
feks er grøntpasta  + ovnstegte rodfrugter rester af en ekstra pose rodfrugter –
Tirsdagens blomkåls-ret er en grøn ret (rart efter en del kødretter)
Det resterende kød er tidligere tilbud til 10 kr.

Madplan for uge 15 (11/4 – 17/4 ) Påskeuge

Denne uge er det påskeuge og vi skal da have varme hveder m ost og pålæg onsdag aften med te (det er tradition her) – Fredag  skal det være stuvet spinat m halve smilende æg. Jeg finder et alternativ til dem der ikke er ynder af spinat (jeg elsker det).
Vi bruger stadigt af fryseren, der er forskelligt kød og pålæg og rugbrødene bager jeg selv –
Her kan vi godt lide kernebrød fra Valsemøllen – 1kg brødmix røres godt sammen med vand og gær, hældes i 2 silikoneforme, hæver 3/4 – 1 time og bages i 50 minutter ved 180 grader i airfryer ovnen – det er  da nemt.

MANDAG…………Fuldkornspasta/kartoffelmos og ristede pølsestykker + rødbeder
Jeg har en rest pølser i fryseren.

TIRSDAG…………Grøntsags suppe af de grøntsager der er i køleskab + kylling og kogte hvedekerner (et tilbud fra superbrugsen i sidste uge til 10 kr)

ONSDAG………….Varme hveder + te (vi får ost, marmelade og pålæg til hvederne

TORSDAG…………Dampet fisk (laks) + krydret grøntsager og små  ristede kartofler

FREDAG…………..Kogt skinke, stuvet spinat og halve æg (har tynde skiver kogt skinke fra mandens fødselsdag), ÆG har jeg fra hønsemadammerne i baghaven.)

LØRDAG………….Gammeldags helstegt kylling m ovnstegte grøntsager og kartofler

SØNDAG………….Biksemad i traditionel udgave + grøntsagsbiks m. spejlæg
(jeg har et stykke stegt flæskesteg i fryseren)

Hertil mangler jeg kun 1 kylling + fisken til torsdag.
Jeg køber gulerødder, 1 lille kålhoved og frossen spinat – måske bager jeg hveder selv, måske køber jeg dem. – Resten har jeg i skur eller fryser. – Derudover skal jeg blot have mælk og cremefraiche+ 1 glas sild til vores frokost. så det er meget billigt for mig at handle i denne uge – så max 130 kr i denne uge.+ fisk og en kylling.

Madplan for uge 14 (4/4 – 10/4)

I denne uge tager jeg igen fra fryseren – en uge hver måned har jeg bestemt skal der tages mindst 2 portioner fra fryseren hver dag,  så det gør jeg denne uge.
De dage jeg ikke tager 2 poser til aften tager jeg brød og fiskeprodukter til frokost.

Mandag:…………Kødrand m Brunkål og kartofler (fars = tilbud i netto)
“Randen” kan sagtens laves i en aflang form – vi har ikke brug for en ringform på str med en springform så min “kødrand” bliver aflang i en folieform.

Tirsdag:………….Fiskedeller m kold kartoffelsalat + grøn salat

Onsdag:………….Tunmousse m salat og flute

Torsdag:………….Medisterpølse m. krydret grønt   (pølse = tilbud i Rema)

Fredag:………….. Fiskefiletter m. hjemmebagt rugbrød, sild, æg og tomat

Lørdag:…………..Kyllingeinderfilet  i sur/sød sovs og bulgur m ærter.

Søndag:………….Grønlangkål m brunede kartofler + kold skinke

I denne uge skal jeg i Netto + Rema 1000, der er gode tilbud begge steder, har du råd så køb en ekstra pakke eller 2 af dem til 10 kr – lægges de i fryseren er de klar til senere hvor de  sikkert vil være dyrere.
Denne uge kan der handles for ca 400 kr til denne madplan – jeg vil senere udgive en indkøbsseddel, men det er vigtigt at man vælger de billigste madvarer hele tiden.

Madplan for uge 14 (4/4 – 10/4) Dette er en ekstra spareplan jeg har lavet budget på ca 200kr

Denne gang har jeg taget udgangspunkt i reklamen fra Netto + Rema 1000,  du kan ikke tænke økologisk hvis budgettet skal holde, men vælg de billigste udgaver i alt.
Der skal købes 1 x 300g hakket grisekød (10 kr) i netto, 1 pk smør (6,95 i netto), 2 x 500g medisterpølse (10 kr i REMA), 1 røget medister + 1 andersen leverpostej (begge 10 kr i REMA), det er det kød og købte pålæg du/I har at gøre godt med = 57 kr
Så er der de andre varer, dem skal du finde så billigt som muligt dvs oftest på hylderne ved gulvet (her står de billigste varer ofte)
2 kg hvedemel,  2 pk gær, 1 pk  kogeposeris, kartofler 3 x lammefjord (REMA a 5 kr), 10 -20 æg(vælg de billigste for 20kr),  1 kg gulerødder, løg, 2 porrer, 1 kg havregryn,  5 l mælk, 5 snack-agurker (10 kr i netto søndag 3-4), 2 x rugbrød,  1 pose frosne ærter (billigste ca 10kr) = ca 150kr
Ialt indkøb for ca 200 kr så håber jeg at du har salt peber karry og sukker.

Du skal købe mel og gær fordi du skal  starte med at bage 2 hvedebrød + ca 24 boller –
Brug vand til både brød og boller – lad boller og brød hæve godt til dobbel størrelse før bagning, så bliver de gode og brød kan bruges til morgenmaden og bollerne til eftermiddagssnack.

Disse indkøb kan give
Morgenmad: havregrød/gryn m mælk + 1 skive hvedebrød
Formiddag: 1/2 skive brød + gnavegrønt af agurk og gulerod
Frokost: Rester fra aftensmad + rugbrød evt m leverpostej, røget medister , kartoffelskiver eller æg
Eftermiddagsmad: 1 bolle og nogle skiver agurk + rå gulerod
Aftensmad:  efter madplan
Vi er altså nede på det laveste der kan lade sig gøre for en familie på 4 og JEG ville ikke bryde mig om at skulle leve af  det i længere tid – hvis det overhovedet kan lade sig gøre så find penge til feks togoodtogo frugt+grønt fra netto – det ville live lidt op og  evt kunne give lidt frugt til mellemmåltider –

Du skal lave frikadeller af farsen tirsdag , den ene medister steges til aften fredag, den anden bruges  til små kødboller 2/3 bruges til boller i karry, den sidste 1/3 bruges til kartoffelsuppe.

Mandag:…………Boller i karry, da der ikke er så mange kødboller i karrysovsen kommes der løg + et par gulerødder i skåret i små tern i sovsen.
Kog 3 poser ris brug de 2 til aften og gem den 3. til risfrikadeller torsdag.

Tirsdag:………… Frikadeller m kartofler, brun sovs og 2 dl ærter (fra frost) bland 1 stor dl havregryn i farsen inden du rører den som du plejer.( kog ekstra kartofler til i morgen)

Onsdag:…………..Her laves en grøntret  med gulerod i strimler løg i strimler og en håndfuld ærter hertil  kartofler fra i går der er skåret i halve dryppet med lidt olie og stegt sprøde i ovnen gulerødder, 1 porre og løg skæres i strimler og svitses/steges møre på panden, krydres og serveres med kvarte æg og de ovnristede kartofler.

Torsdag:…………..Risfrikadeller m kartofler og revet gulerod

Fredag:…………….Medisterpølse med kartofler

Lørdag:…………….Kartoffel/porresuppe/løg – svits grøntsager og tilsæt vand, lad det simre og blend suppen smag til og tilsæt 1 dl grønne ærter + de små suppekødboller du kogte mandag, server en skive hvedbrød til

Søndag:…………….Biksemad brug de rester der er også den røgede medister hvis du har flere æg så server et spejlæg til eller 1/2 smilende æg (det kan vi bedst lide).