Franskbrød i air-fryer (kan naturligvis bages almindeligt)

Jeg  har bagt franskbrød de sidste 3 dage 🙂 –
Det er en opskrift som ikke er min egen, men jeg har fået lov at bruge den –
Det er fra Britt Andersen der har nogle air-fryer grupper bl.a.  https://www.facebook.com/groups/1588335554844173

25 g gær
3dl mælk
30 g smeltet smør
10 g hvedesur
10 g bageenzymer – de 2 sidste kan udelades men brødet holder længere med.
dette piskes sammen til gæren er opløst NB: Her har Britt gjort mig opmærksom på at bageenzym skal blandes med hvedemelet og ikke piskes i mælken
så tilsættes
1 spsk sukker
1tsk salt
400 g hvedemel + de 10 g bageenzym
æltes godt gerne på maskine
hviler 1/2 time, formes til 2 små brød og hæver ca 1 time
bages 24 minutter på 170 grader i air-fryer

med et termometer skal brødet være 92 grader i midten, da ovnene er forskellige.

Jeg bagte dem første dag efter opskriften = meget fine

Anden dag bagte jeg 4 (dobbel portion)  = meget fine
Tredje dag prøvede jeg med tørgær   = meget fine men ikke så fint hævet, men brødene var gode, næste gang prøver jeg med dobbel så meget tørgær.
Billedet er dem med tørgær – lette og svampede men lidt lave

 

Ugeplan for uge 24 (12/6 – 18/6)

I denne uge tager vi en ny runde med mad der er beregnet til diabetikere, som i måske har opdaget er det blevet vores nye livsstil – det ser megasundt ud når vi handler, men det DUFTER vidunderligt, med alle de friske frugter og grøntsager.
Det er lidt dyrere, men det er var altså nødvendigt hvis jeg vil undgå at blive alvorligt syg af min diabetes – Diabetes-sygeplejersken var yderst tilfreds med det resultat jeg har nået – Mit blodsukker var tæt på 30( trods det at jeg tog temmeligt meget insulin)  og nu er det tæt på at være normaliseret og jeg kan så småt begynde at sætte insulinen ned.
Jeg ved at det vil give problemer i flere familier, når maden pludseligt ser anderledes ud og der dukker linser osv op – men der synes jeg altså at man skal gøre som man synes – prøv lige så langsomt nogle nye ting, hvis det er muligt (det skader ikke 🙂 ) – eller tag mine retter som inspiration og  lav dem som normalt. Hos os er det blevet vores nye livsstil, min mand er meget nem hvad maden angår, han bryder sig ikke om fedt i maden og kan lide grøntsager, også kødfrie dage, men han holder også meget af bøf, frikadeller osv – men det er der også plads til blot der spares på fedtindholdet og tilbehøret afpasses herefter -Sønnen styrke-træner  og løber flere gange om ugen, så at få en kost der er sund, med meget lidt fedt og meget protein passer ham fint, at der så er skruet op for krydderierne synes de begge om, for det er sikkert at der skal flere krydderier i meget mager kost ellers smager det af ingenting.

I haven er der nu så småt ved at komme agurker, tomater og spinat, salat og radiser har jeg sået for anden gang og det er kommet frem – så sår jeg først i midten af juli, da jeg synes det spirer for dårligt når det er for varmt. Grønne asparges har vi spist rigtig mange af og nu får planterne lov at hvile til næste forår, i mellemtiden tager vi det der er og da der er sået rigeligt er der nok til os og der bliver også til vores 3 høns. Squash og græskar står flot og hvis der bare vandes med vandkanden skal der nok komme mange –
Rabarber og bærfrugten er der  og bærrene mangler bare at modne og så går det slag i slag, det er en fornøjelse at gå i haven og hente nogle friske råvarer til aftensmaden. I nogle perioder er det måske krydderurter, lidt salat og lidt frugt til 1 portion muffins til dessert, lidt senere er der nok til en hel kødfri middag og bær til frugtgrød.
Senere syltes der marmelade, og her syltes der nok til hele vinteren, der fryses nok til grød og andre desserter til det meste af vinteren.
Squash og græskar aftørres og lægges til tørre, når de er tørre lægges de i en flamingokasse med rent sandkassesand så holder de længe – frugten fra træerne, her er der blommer, æbler og pærer, bruger vi senere til lidt af det hele og for første gang skal vi i år prøve at presse vores egen juice i en saftpresser med håndkraft – meningen er at jeg vil hælde den på rengjorte mælkekartoner og fryse den – at valget falder på mælkekartoner er at dem har vi i huset, og de har en facon der giver så lidt spild som muligt i fryseren. Jeg har overvejet kartonerne til frugten der  skal i fryseren også, for at kunne pakke dem tæt, da der skal være plads til en del i vores skabsfryser senere på året og  vi nyder altså godt af det til hen i det nye år.

 

MANDAG…..Forloren hare med kvæde-gele, nye kartofler og nye gulerødder.
S 10 i “20 lette til hverdag 2″

TIRSDAG…..”Reste-buffet”
Jeg har flere rester i fryseren – dem tager jeg op og varmer, det serveres med et hjemmebagt rugbrød – man kan så tage det man har lyst til eller måske lidt af flere ting, det er ret hyggeligt.

ONSDAG……Million-bøf m rodfrugter m  pasta.
S 36 i “20 lette til hverdag 2″

TORSDAG…Krydrede kødboller m peberfrugtsovs og marinerede bønner
S. 50 i” spis godt lev sundt”

FREDAG……Skinkespyd med rissalat
S 38 i “20 lette retter til hverdag”

LØRDAG……Kylling + pastasalat med  pesto og hjemmebagt flute
S  28 i “20 lette til hverdag 2”

SØNDAG……Hjemmelavet pizza m røget skinke og råkost
S 32 i “Familie-mad – godt med grønt”

Madplan for uge 23 (5/6 – 11/6)

Denne uge laves der mad efter opskrifter fra diabetesforeningens bøger –
Hvis du vil kan du søge mange på deres hjemmeside
Hvis der er en du specielt er interesseret i så send mig en besked.
Jeg bager brød, boller og kager efter diabetesopskrifter, fordi selv om det lyder hårdt at leve så sundt som vi gør, er det, det faktisk ikke  – jeg kan jo spise et fornuftigt stykke kage med som mellemmåltid og normalt har jeg ikke spist 6 x om dagen – selv nu hopper jeg et måltid over (selv om jeg ikke burde) fordi jeg glemmer det og så er man ikke sulten 🙂

MANDAG….Burger-boller .

TIRSDAG….Stegte rødspætter m persillesovs (sønnen er ikke hjemme)

ONSDAG…..Hjemmelavet pizza.

TORSDAG…Karrygryde med hakket oksekød og nudler.

FREDAG…..Fyldt pasta i tomatsovs.

LØRDAG…..Henriks Fødselsdag – Han har bestilt Pølser + Pølsebrød, præcis  som til en børnefødselsdag (han bliver 28  🙂 )

SØNDAG…..Ris-salat m Skinkespyd.

Madplan for uge 22 (29/5 – 4/6)

I denne uge bliver det sommer og vi kan her hos os begynde at tage mere grønt i haven –
Som jeg tidligere har fortalt er vi ikke de første til at få gjort haven klar, men alligevel har vi den sidste tid høstet radiser, salat og rigtig mange asparges – Nu begynder der at komme tomater og agurker, vi venter bare på størrelsen (men det går stærkt – ligeledes er de første squash dukket frem, små ganske vist  men med flittig aftenvanding vokser de fra dag til dag.
Vores kartofler og rodfrugter dukker også op og selv om der er mange flittige havefolk der har været tidligt i haven og nu høster, kan vi sagtens vente 2-3 uger mere :).

Vi fortsætter med  at spise mad der stemmer helt overens med principperne for en god diabeteskost – de sidste 5 uger har hjulpet og mit blodsukker er igen pænt og stabilt – ja faktisk er det lavere end det har været i flere år, så alt tyder på at arbejdet “betaler” sig.
At vi så også kan lide maden alle sammen er jo blot et plus.

MANDAG…..Fuldkornslasagne m råkost
S. 14 i “20 lette til hverdag 2”

TIRSDAG…..Frikadeller og stuvede ærter & gulerødder
S. 20 i “20 lette retter til hverdag”

ONSDAG……Rugbrød og rester

TORSDAG….Spaghetti med kødboller + sprød salat
S 43 i”Familie-mad – godt med grønt”

FREDAG…..Chili-gryde med røde bønner og hakket oksekød
S. 42 i “spis godt lev sundt”

LØRDAG……Stegte rødspætter med persillesovs, citron og Revet gulerod.

SØNDAG……Farsruller og varm pastasalat.
S. 38 i “god mad til små gryder”

madplan for uge 21 (22/5 – 28/5)

Nu nærmer sommeren sig i hvert fald på kalenderen – Jeg er optimist og tror på en god sommer til det modsatte er bevist 🙂 . Sommeren i Danmark er jo lunefuld, sød og lunefuld og somme tider våd og blæsende – det er det der efter min mening gør sommeren her hjemme pragtfuld, kunne ikke ønske mig den anderledes <3 .

Jeg har efterhånden fået styr på mit alt for høje blodsukker, det har været et sejt træk og vi fortsætter altså de gode vaner – efterhånden sidder principperne på rygraden undtaget herfra er bagning, der må jeg stadigt finde opskrifterne frem og veje af – Vi er blevet rigtig glade for hjemmebagt rugbrød (spiser det også  gerne til kaffen med feks god pålægschokolade eller gnavegrønt til) – kager bages der også, banankage og gulerodskage er et hit.

 

 

MANDAG….Hot-vings m stegte kartoffelbåde og kogte bønner

TIRSDAG….Boller i karry med naturris
20 lette til hverdag 2  s.6

ONSDAG…..Poke bowl med tun
https://opskrifter.coop.dk/opskrifter/poke-bowl-med-tun-avocado-og-syltede-roedloeg-11456

TORSDAG…skipperlabskovs m. rugbrød
God mad til små gryder s. 58

FREDAG…..Pastaret m røget laks
min egen opskrift : https://billigeopskrifter.dk/pastaret-med-roeget-laks/1829

LØRDAG…..Falafler i pitabrød med agurkecreme.
Familiemad godt med grønt s 15.

SØNDAG…..Kylling m agurkesalat, nye kartofler og gulerødder m top

Madplan for uge 20

Jeg har været i fryseren og har sorteret lidt, så vi tager endnu en uge hvor der tages så meget som muligt –
Jeg har endnu en gang haft gang i mine kogebøger fra diabetesforeningen, de er bestemt ikke nødvendige da mange af opskrifterne er på deres hjemmeside
https://diabetes.dk/sundhed/opskrifter?search=*
Hvis der er en opskrift du særlig gerne vil have kan du sende mig en besked.

MANDAG…..Hamburgerryg m grøntsagsblanding.

TIRSDAG…..Frittata m rugbrød
Det er en grøntsagsret, der overhældes med en æggeblanding og steges i ovnen
s. 12 i “20 lette til hverdag 2

ONSDAG……Spinatpandekager m røget laksesalat
s.42 i “20 lette retter til hverdag”

TORSDAG….Svensk pølseret
s. 90 i “God mad til små gryder”

FREDAG……Forloren hare m grønt
s. 10 i “20 lette til hverdag 2”

LØRDAG……Gartnerens gryde
S 56 i “God mad til små gryder”

SØNDAG……Rugbrød m pålæg
Blandt andet æggetimbale, lun leverpostej m bacon + ristede champignons og små frikadeller m rødkål.

madplan for uge 19

Det er nu snart midten af maj og så kan det sidste plantes ud i haven – Min mand har haft travlt med at lave højbedene klar – enkelte skulle repareres og der skulle gødes og fyldes op med jord. Vi gøder med hønse-møg (det er kraftigt) der blandes med ny ren jord. Det er en gratis tillægsgevinst ved vores 3 “hønse-madammer” at alt der skovles ud lægges i en bunke og dækkes med lidt jord så det ikke lugter, når der så skal gødes skovles der fra bunken – det bruges i alle højbede og i drivhus inden der plantes – i bedet med Squash lægges der et par gange i løbet af vækstsæsonen et ekstra lag på, det giver store grønne blade og mange squash.
Vi har plantet tomater og agurker i drivhuset og lidt salatplanter står der også (de bruges inden tomatplanterne bliver for store.
Vi har sået et højbed til med radiser, salat og gulerødder af  forskellige slags – det er altsammen noget der kommer hurtigt op og efterhånden som der så bliver tomme pladser sås nyt eller bred-sås blandet salat-frø eller spinat helt hen i efteråret – Alle de små grønne bede kan der så tages af til hønsene og de er stort set lige glade om det er  10 cm høje  blandede blade eller fine salathoveder, de giver til gengæld fine æg retur. De 3 høns giver 18-20 æg om ugen i sommerhalvåret det halve i resten af året, men det er stort set hvad vi forbruger. De koster os (min mand 🙂 )lidt arbejde + et par sække hønsefodder, og så er de faktisk ret hyggelige, både hund og kat kan gå med der ind i gården, men IKKE alene for så kan det da godt være at de bliver til jagttrofæer 🙂 .

Jeg har bestemt at jeg vil spare lidt  på indkøbene de næste par uger – Vi er heldige at det ikke sker af nød, men fordi det altid er sundt at være lidt økonomisk ansvarlig. Desuden skal jeg så også tilstå at, jeg købte rigeligt med forskelligt mel, bønner og linser i sidste måned og godt magert kød har vi også i fryseren – Da jeg er insulinkrævende diabetiker, der er svær at kontrollere, bruger jeg sødemidler beregnet til diabetikere i stedet for sukker, det er rimeligt dyrt men er drøjt i brug. Jeg er ikke tilhænger af et bestemt mærke, men køber når jeg finder et tilbud.

 

MANDAG….Fyldt pasta m tomatsovs, råkost + evt rugbrød.
s.16 i “20 lette retter til hverdag” (diabetesforeningen)

TIRSDAG….Porretærte, frikadeller, pommesfrites + hjemmerørt remoulade
s. 84 i “God mad til små gryder” (diabetesforeningen)

ONSDAG…..Chiliburger m stegte kartofler.y
s.10 i “20 lette retter til hverdag” (diabetesforeningen)

TORSDAG… Karrysuppe   m rejer og grovflutes
s.22 i “20 lette  til hverdag 2” (diabetesforeningen)                                                                                                                                                                                                                                                           FREDAG…..Forloren hare  m grønt
s.10 i “20 lette  til hverdag 2” (diabetesforeningen)

LØRDAG…..Salat Nicoise m tun og æg + fuldkornsbrød
s. 16 i “Familiemad-godt med grønt” + groft brød (diabetesforeningen)
s. 83 i “Spis godt Lev sundt” (diabetesforeningen)

SØNDAG…..Svamperisotto + Kyllingespyd m teriyaki
Kyllingespyd fra frost skal blot i ovnen
Risotto  https://billigeopskrifter.dk/risotto/8508 (min egen)

 

Det eneste jeg behøver at købe er Mælk, Hytteost, Bananer  og så skal der suppleres med lidt grøntsager – Brød bager jeg selv, jeg bager grove hvedebrød og nogle mad-brød  som flutes.
Resten er vist i gemmerne.

Madplan for uge 18

 

I denne uge er der 3 dage med mad fra grækenland – det er lækker mad med krydderi og lammekød, samt nogle dejlige grøntsager.
Cous-c0us, kikærter og ovn-retter gør det velegnet til diabetikere og da det er mager mad må der gerne krydres lidt ekstra-
Jeg har denne gang skrevet hvor opskrifterne er fra, da jeg har nogle fra diabetesforeningen –
Normalt ville jeg “free style” dem men i øjeblikket er det vigtigt at vi er snorlige, så derfor tager jeg ikke æren for dem.
Valdemarsro.dk laver nogle gode opskrifter, som jeg som diabetiker kan bruge –
det er muligt at finde hverdagsopskrifter som ikke er overkompliseret og samtidigt ligger i den økonomiske ende – derfor har jeg brugt et par derfra i denne uge

 

Mandag……….Pastasalat m. Pesto og Kyllingebryst
Diabetesopskrift fra “Fuldkorn der frister

o.dkTirsdag………..Græske lammefrikadeller m. couscous og hummus
https://spisbedre.dk/opskrifter/graeske-lammefrikadeller-med-couscous-og-hummus

Onsdag………..Lasagne
S 68 i det grønne landkøkken.

Torsdag……….Porretærte, rester og rugbrød
s.84 i god mad til små gryder

Fredag…………Græsk farsbrød m tzaziki og brød

Græsk farsbrød

Lørdag…………Helstegt kylling  m grøntsagssalat m. krydret crutoner
S. 22 i fuldkorn der frister.

Søndag…………Græske kødspyd og råstegte kartofler.

Græske kødspyd og råstegte timiankartofler

Risotto

Risotto er nemt, hvis man følger nogle få retningslinjer –
1…. Brug risotto-ris – det er runde ris  a la grødris – nogle vil kunne bruge grødris, men det giver ikke samme resultat .

2…..Vædske, i dag bruger vi boullion, men der kan bruges vin/vand i lige dele af hver, der kan også bruges  kokosmælk/vand – rent vand vil jeg ikke anbefale, da det er med til at give smag.

3…..I dag brugte vi peberfrugt i tynde strimler, men kunne også være andre grøntsager feks champignon eller en rest fisk eller kød – så det er en god billig resteret.

4…..Til allersidst kan der tilsættes revet parmesan, vi valgte 1 stor spsk smør og krydderurter.
vi krydrede  med nogle groftkværnede krydderrier (salt, grove hvidløgsflager og peberflager)

Find det hele frem og vej det af – 250 g risottoris, 4 dl strimlede peberfrugt, ca 7 dl boullion, 1 spsk krydderi og 1 stor spsk smør.

Lidt olie i en gryde varmes og grønt svitses let – risene røres i og blandes godt –
væden hældes ved lidt af gangen mens der røres og det koger op og væden skal koge næsten væk hver gang, når der er gået ca 30-35 minutter og al væden er opsuget smages til med krydderi og smøret røres i så retten bliver blød og lækker.
Det vigtige er at det aldrig sejler i væde og det ikke brænder på

Her skal det serveres en dag hvor vi har lidt røget fisk, da det var et hit. 🙂

Madplan for uge 17 (24/4 – 30/4)

Så er der så småt kommet gang i drivhuset, vi skal have lagt noget ny jord på nogle steder og så skal vi have fyldt plantekasserne op – den jord der er svinder altså så man tror der er en jordtyv om natten 🙂 – m.en så er der jo mulighed for at gøde med noget hønse-møg.
Vi planter direkte i jorden i vores drivhus, så der bliver også gødet med hønse-møg, det dækkes så af et lag ny jord. Vi har selv vores hønse-madammer og der er i øjeblikket 3 stk og de lægger 2-3 æg om dagen (det er pænt). Vi bruger ikke kunstig lys for at have en lang æglægningssæson, vores stopper æglægningen ca 3 mdr når dagene er kortest – det er det naturligste og da vores høns er til eget forbrug, går de og hygger sig og har et naturligt hønseliv – det er meningen at jeg vil have 2 høns mere, da dem vi har nu er 3 og 4 år gamle – nogen siger suppegryde og tarteletter – men her spiser vi ikke vores egne dyr, de håndfodres  og er tillidsfulde så absolut nej 🙂 .

Vi fortsætter med de sunde madvaner (diabetes/hjerte/blodtryksvenligt – ja faktisk sådan som vi alle vel egentligt burde spise, men som vi spiser kan vi spise en is eller kage med god samvittighed – der er masser af plads til at være menneske her.
Vi har skiftet slikskålen ud med en stor lækker frugtskål – kage om eftermiddagen er nu ændret til en frugtsmoothie (det kan vi lide) så bruges feks meget modne bananer og pærer (ellers skæres de i stykker og fryses til senere).

Som i kan se er vi taget på en rejse til det indiske køkken, der er godt med smæk på krydderierne (men man bestemmer jo selv styrken) – ris og linser bruges flittigt og når der ikke tilsættes ret meget salt, er det godt med andre krydderier.
Når der er indkøbt et par poser ris, bønner og linser er der billigt mad til flere gange, prøv at give dig i kast med det – retterne kan laves vegetariske, da linser og krydderi giver fylde i retterne, men kun fredag er det en vegetarisk udgave her.

MANDAG…. Måske nogle rester fra fryseren m kartoffelsalat

TIRSDAG….Risotto m peberfrugter i flere farver og kyllingefrikadeller + råkost
(en diabetesopskrift)

ONSDAG…..Indisk inspireret kyllingefilet m nudler + rest af råkost.
Krydret m ingefær, karry,  gurkemeje og frisk chili

TORSDAG…Gissau (gryderet fra en diabeteskogebog)

FREDAG…..Dahl m hjemmebagt Naan-brød

LØRDAG…..Vi holder fødselsdag, så der tages en rugbrød hvis man er sulten

SØNDAG…..Vi skal til konfirmation, derfor laves ikke mad