Havetanker og planlægning

Det er da tidligt, men jeg er allerede begyndt at tænke på næste år i haven –

Vi købte jo et  gammelt hus med have i sommeren 2015 og vi er nu nået langt.
Haven var noget af et projekt – ALT var vokset vildt – det var et dødsbo – og der havde ikke været overskud til at holde haven i MANGE  år.
Nu har vi snart fået fjernet det meste af det der skal fjernes og der er kørt mange læs haveaffald væk hver uge – hver gang vi har kørt på genbrugsstationen har vi haft et læs kompostjord med tilbage.
Når vi så har ryddet et stykke jord er der blevet spredt et lag komposteret jord ud over – det er blevet til rigtig meget jord 😀

Vi var heldige, vi nåede LIGE at få sået græsplænen og den nåede at komme op, inden  det blev for tørt. Det har været meget tørt her og enkelte steder skal der eftersås med græsfrø til efteråret, men da der alligevel skal sås et stykke længere nede i haven betyder det ikke så meget og næste år skal plænen nok blive fin.
Der er blevet sat en gynge op i det store pæretræ (det sætter de besøgende børn pris på OG det ser hyggeligt ud).

Jeg vil have nogle flere “planteposer”  (købte jeg i rema 1000) De 4 jeg har i år har været gode at starte feks. salat og spinat i – men det er ikke nok
Jeg har sået det tyndt i drivhuset og når det er blevet 10 cm højt og har fået nogle ekstra blade er de blevet sat udenfor og det har virket fint.
Den mængde der kan være er nok til os (rigeligt siger sønnen) 😀  men jeg sår flere gange frem for at have for meget – HVIS der bliver for meget kan de kommende høns jo få det.

Jeg er meget glad for mine højbede og ønsker at få lavet nogle flere – men det bliver først til foråret.
Der har været så mange træer i haven at der er MANGE rødder i jorden, derfor er ideen med højbede gode her hos os.
Desuden har jeg svært ved at bukke mig HELT ned til jorden – når jorden “hæves” ca 30 cm er det perfekt og så kan jeg selv passe det 🙂
Jeg har i år været begrænset lidt af, at der er blevet fældet træer (det bliver der stadigt, når der er tid) og så skal man kunne få traileren ned i de bagerste hjørner, dvs. der SKAL være plads til den.

Jeg kan nu se hvad der er lykkedes i år og noget har været for besværligt 🙂
Radiser hørte til min mor og fars have, ikke min.
Bønner og ærter  er heller ikke noget særligt (synes jeg) – dem jeg skal bruge er det nemmere at købe 😉
Jeg kunne tænke mig at have rodfrugter i et højbed til næste år, og så er der et stykke jeg vil så majs på – dem vil fuglene sikkert sætte pris på.

Salat, skal der være hovedsalat, icebergsalat, og så har jeg været glad for den blandede salat (det er mange forskellige salattyper i et brev) det har jeg bredsået og har så plukket dem jeg havde lyst til at bruge, de er også MEGET dekorative og der bliver ikke for meget af en slags.
Nogle andre typer jeg har prøvet duede ikke for mig (noget der skulle vokse hurtigt kom der 4 planter af efter 6 uger 😀 )
Jeg har en ide om at så det blandede salat i store potter og så stille dem sammen med krydderurterne der også er i potter – det hele kan så komme ind og stå i drivhuset når tomaterne er væk (det forlænger sæsonen).

Spinat skal vi have – Pak choi kålen gentages også – ligeledes selleri og så skal der være kartofler og masser af løg.
JEG har et eller andet med løg – der er så mange forskellige slags i år blev der sat 3 slags næste år skal der være flere.
Der går ikke lang tid fra man sætter de små sætte-løg til den første grønne spire kommer og de vokser næsten fra dag til dag (det passer til mit temperament). Der er noget magisk ved feks et skalotteløg der vokser og deler sig (jeg har flere der er blevet til ca 10 stk).

Squash og græskar er planter jeg bare skal have i min have.
I år fulgte jeg et råd med at sætte 30 cm læ om planterne, DET har virket, så det gør jeg igen til næste år. I år brugte jeg nogle fliser, jeg vil til næste år finde noget mere dekorativt – måske noget rullehegn af feks pil – men i virkeligheden er det ikke vigtigt – det bliver fjernet igen når planten i omkreds er som en opvaskebalje, det er kun fordi planterne er følsomme for vind til at begynde med.

Vi har en gennemgang hvor vi har sat jordskokker op af et stykke hegn – de er kommet fint, de er  nu ved at begynde at sætte blomst så dem kan vi få glæde af i mange år.
Vi købte en bakke ved en bod og satte i det tidlige forår – men de breder sig.

Vores drivhus, der kun er et lille et beregnet til små haver, har virket og gør det skam stadigt, der er sat tomater i plantesække, der er lagt  direkte på jorden (der er skåret huller i bunden så der er dræn).  Desuden er det nemmere at “skifte jord” på denne måde, man sprætter poserne op til efteråret og spreder jorden ELLER bærer dem ned bag i haven og spreder det der, næste år lægges der nogle nye. Tomaterne gror fint og der er mange tomater på – de første er i skrivende stund ved at blive røde – næste år vil jeg prøve med flere forskellige slags.

Tidligt i foråret var drivhuset fyldt med alle mine planter, man kunne næsten ikke gå der –
Til foråret kommer der mere system i det – jeg har nogle plastikreoler, dem vil jeg bruge til at sætte planter på. Der er farver på, men de kan tåle vanderiet og det er jo kun til planterne skal ud i haven og huset igen overtages af tomater.
Jeg har en ide om at jeg gerne vil prøve med en “polytunnel”  for at kunne forlænge sæsonen, men det er ikke sikkert det bliver i 17.

I god tid (er skrevet frem på kalenderen) bestilles en rulle fibernet, det vil kunne holde varmen hos de sarteste planter.  FORDI, jeg vil jo gerne plante tidligt ud og nogle planter blev lidt forpjuskede – men de fleste er kommet og det er jo ikke alt der lykkes (det er jo også erfaring)
Vi har fået sat et lille hønsehus op og lavet hønsegård – det næste (til foråret)  bliver et andehus og en nedgravet murerbalje, så kan vi få ænder også.
Der er simpelthen ikke noget hyggeligere end lyde i en have.

I år har vi ikke haft meget tid til at SIDDE og nyde vores have – den har da også været noget kaotisk og i stærk forandring 😉 – men vi nyder det når vi går rundt og ser at noget lykkes.
Til næste år er et område hvor vi kan sidde og hygge på ønskesedlen – et sted hvor vi ikke LIGE skal flytte havestole osv. men vi må se hvornår der bliver tid og kræfter til det <3

Mad-Plan uge 26 (16)

MANDAG…..Pizzasnegle (Jeg har en masse at nå i dag derfor laves nem mad)

TIRSDAG…..Frikadeller m pakchoi-kål og ris

ONSDAG……Gado-Gado  (grøntsagsret) m flute

TORSDAG….Chevapcici m pasta

FREDAG……Forårsruller

LØRDAG……Boller i karry m ris

SØNDAG……???????????? (måske varmrøget laks)

Jeg mangler forårsruller  og chevapcici og måske Laksen (hvis ikke jeg får en ide i fryseren)
Der er bestilt en mindre fryser (en gave fra sønnen), den kommer d 11-7 .
Så har du en dato, blev der sagt – så skal jeg være parat til at flytte det sidste over i den nye fryser, den store er altså også halvtom 😀   Den nye er mindre men mere økonomisk i brug, og som så mange andre (tror jeg), kommer man til at g(l)emme meget i en fryser på størrelse med et højskab.  Jeg håber da, at jeg kan følge årstiderne mere, det er ihvertfald mit ønske. Jeg bruger som regel friske grøntsager, da jeg har gode indkøbsmuligheder her hvor jeg bor. Jeg bruger frosne kartoffeltyper og frosne ærter (det er de bedste og mest økonomiske).
Jeg vil gerne til kun at have kød til ca 14 dage – 1 måned af gangen (vi lever jo ikke med hungersnød)  😉

 

Bøf m spejl-æg på brød, pommesfrites og grøn salat:

Bøf m spejl-æg på brød, pommesfrites og grøn salat:

Bøf laves som sædvanligt og steges møre på panden – tages af og holdes varme
(Her bruger jeg et fad i ovnen ved 120 grader)
6 skiver grov-toast ristes på panden og lægges på papir til afdrypning –
6 æg spejles på panden – (jeg lægger låg på, da jeg ikke kan lide dem helt flydende)

Pommes- frites steger imens i ovnen på bagepapir –

Brødene lægges på et fad – 1 bøf ovenpå og øverst et æg –

Salaten er grøn salat m italiensk oliedressing (købt, men det er olie, eddike, vand godt rystet med hvidløg og krydderi  😀  )

Vi serverer chilisovs til men vi er også chilifans 😉

 

IMG_3302

Hønsefrikasse m kartofler og salat

2 store kogte kyllingebryster (jeg kogte dem mens jeg smurte madpakke i morges)
De bringes i kog og sitrer i  ca 10 minutter og trækker i vandet mindst 1/2 time.
Pilles/skæres i mindre stykker og sættes tilside

Ærter, gulerødder og 1/3 frisk blomkål i buketter gives et opkog i 2,5 dl suppe –
Damper ca 5 minutter MAX
Suppen sies fra og jævnes med 2 store spsk hvedemel –
Der justeres med væden fra det grønne og mælk –
Koges godt igennem og tilsættes grøntsagerne og det kogte kyllingekød–
Drysses med persille

Serveres med kogte kartofler og en salat af små salatblade fra haven og tomater i både.

13536069_1227520267258138_297382890_n

Pandekage-muffins

Jeg har flere gange set pandekagedej bagt i forskellige forme og faconer –
OG det kan da sikkert være meget romantisk med pandekager formet som hjerter
MEN min familie er herlig ufølsomme og ville  sige HVORFOR (og mangle “stakken”)

Jeg besluttede mig for, nogen tid siden, at arbejde lidt på sagen, fordi hvis man kunne lave noget der smagte som pandekager lettere end at stå en time til halvanden ved stegepanderne (jeg bruger 2) – SÅ ville jeg adoptere metoden 😉

Jeg har prøvet et par opskrifter (de var ikke gode) så jeg har lavet min egen, men brugt metoden med muffinsforme af papir, der blev lagt i mine muffinsforme.

Det virker – de smager godt og kan da anbefales at prøve –
Men det smager af pandekage, med en klat syltetøj på toppen,(
der bliver en naturlig bue hvor klatten kan ligge i mine
MEN DE KAN IKKE RULLES SIGER SØNNEN –
Jeg synes det smager som æbleskiver i form – de er faktisk ok 😀

Pisk dejen sammen, jeg gjorde det i en kande – så var det lige til at hælde i formene-
Det er nemt til uventede gæster + billigt

1/2 dl sukker + 1 spsk vaniljesukker
2 dl  hvedemel
1 1/2 spsk  bagepulver —————–Dette blandes
Der piskes 2 store æg 1/2 dl olie og 4 1/2 dl mælk i –

Så er dejen færdig og kommes i muffinsforme –
Sættes i en 190-200 grader varm ovn i ca 15- 18 minutter
Hvis de bages 5 minutter mere bliver de “muffinsagtige” (mere tørre end bløde)

Jeg fik 20 stk i forme fra netto (ikke de største)

WP_000131

Grøntsagsvok med pasta (pølser til kødspiseren) vegetarret

GRØNTSAGSVOK:
2 hele skalotteløg (ca 10 små)
1/2 rød peberfrugt i tern
1/2 grøn peberfrugt i tern
1 LILLE gul squash + 1 LILLE grøn squash (eller 1/2 købt) i tern,
mine er fra haven og ikke mere end 10 cm
2 små pak choi kål fra haven (et par håndfulde spinat kan gøre det eller 1/2 groft salathovede, nogle bladbeder eller 1/4 kinakål) skåret i strimler på 1 cm

Løg, peberfrugt og squash ristes i vok eller dyb pande –
Krydres med 2 tsk boullion-pulver og chiliflager fra kværn –
Tilsættes 1 dl vand og steger ca 3 minutter-
Kålen tilsættes og det steger vider ca 5 minutter –
Tilsidst lægger jeg et par kviste timian på (de sidste 1-2 minutter)

Serveres med kogte pasta og  lune flute –
Mine flute er fra Aldi – de er billige og gode og de kan ligge et stykke tid i deres vakuum-pakning, så det er muligt at have en ekstra pakke liggende.
Jeg blander  nogle pasta i grøntsagerne så tager pasta smagen fra grøntsagerne til sig,
Sønnen spiser så et ekstra “bjerg” til 😉

pølserne ristes på panden og serveres ved siden af

13530745_1226753590668139_618164734_n

Krebinetter m ærter og majs og pebersovs

Sovsen i dag var en pebersovs:
Jeg laver en lys brun sovs og tilsætter grønne syltede peberkorn m lidt lage –
Det er billigere end en knorr-sovs  og ikke nær så meget kemi, og smagen bliver lige så god.

Ærter og majs er fra fryseren (køber en pose af hver og kan så tage en håndfuld ad gangen)

Kartoflerne var i dag de sidste gamle kartofler vi havde – de var store men OK

Krebinetterne:
750 g hakket kalv og flæskefars ælter jeg med 1,5 dl rasp og 1 dl mælk –
de krydres med 1 spsk boullion-pulver –
Disse krebinetter skal ikke paneres, der er jo æltet rasp i 🙂 –
De formes blot og steges på panden –
når saften er lys er de stegte –
De tages af panden, Ærter og majs  lægges ved siden af og der serveres kogte kartofler og sovs til + asier ( i dag serverede jeg det sidste rabarberkompot til, fra naboens rabarber)

13521105_1225302317479933_2019130334_n

pastaret med skinke

Flute er de billige fra ALDI- de er gode og bliver blot varmet i mini-ovnen .

Salaten er blandet-salat drysset med $1 lille agurk i tern
Dressingen er i dag fraværende, men salaten dryppes med lidt citronolie

Pastaret m skinke:
Der koges 250 g pasta – jeg valgte i dag 3-farvede skruer
De drypper godt af.

1 stort løg hakkes og steges klare på panden (ikke brune) –
150-200 g skinke i tern kommes ved og der krydres godt med peber og chiliflager –
Her blev brugt en pakke fra coop
Der hældes nu ca 1,5 dl piskefløde (madlavningsfløde)ved og det koger ind til det begynder at “creme”

pasta hældes i og der varmes godt igennem –
Det er en hurtig billig ret der kan laves på ca 15 minutter
Der er nok til 3-4 personer afhængig af størrelse og sult –

13487465_1224655870877911_559310797_n

Brændende kærlighed m æblestykker (æbleflæsk) og salat

Brændende kærlighed er billig mad og meget nem mad.
Det er faktisk en god kartoffelmos med ristede løgterninger og bacontern.
Nogle vil synes det er fedt, men her serverer vi de ristede bacontern for sig,
så bestemmer man selv  HVOR meget fedt der skal på.
Jeg har købt bacon i skiver, den jeg har købt i lokale superbrugs havde en lavere fedt% end den i tern, derfor( jeg tror smagen bliver den samme) –
Så bliver der stegt mange hakkede løg + nogle æbler i både
og vi serverer grøn salat til, det modererer fedtprocenten noget.

Kartoffelmosen koges af rigeligt kartofler noget selleri og et par pastinak/persillerod,
det er med til at give en god smag og konsistens SAMTIDIGT med at det sænker kalorieindholdet i mosen – og den bliver ikke ringere  OG familien får spist nogle ekstra rodfrugter (de opdager det ikke) ?

salaten er rucola fra haven og noget melon (dryppes med 1 spsk appelsinjuice),
der serveres også brød til da der er fedt nok – så der skal lidt mere til.

13487683_1223917127618452_1180136956_n

Ugeplan for “nybegyndere”

Jeg har fået et nyt ønske (det kan jeg godt lide at tage som en udfordring) 🙂

Denne gang er det en ung pige der skal flytte hjemmefra (sammen med kæresten) –
De skal være studerende i en jysk by og som studerende er det da klogt at passe lidt på pengene til hverdag så der også er råd til andre ting – unge skal man jo også have lov at være.
Mette skriver at de har et køleskab med frostboks. De har intet komfur men 2 kogeplader og en lille elektrisk ovn.
De mangler ideer til deres aftensmad  (de vil smøre sandwich med pålæg til frokost) OG de er ikke kokkeuddannet (som hun skriver), men bare rolig – ALLE har skullet lære det en gang, også jeg 😉

Jeg har en kogebog hvor der står at man kan leve af 500-1000 kr pr person – det er muligt at leve for ca 2000 kr HVIS man er 4 og meget økonomiske.
Det KAN lade sig gøre at leve for 250 kr om ugen hvis man er 2 personer, men man skal være meget struktureret ved indkøbene.
Skal det lykkes vil jeg foreslå at man handler 1 gang om ugen – hvis man køber mælk og kigger på holdbarheden kan det godt lade sig gøre at få mælk der holder 1 uge, ellers må man hoppe ind og hente 2 l mælk på vej hjem fra studiet 🙂
Jeg vil forslå at man handler feks. TORSDAG. Det lyder måske mærkeligt men fredag/lørdag er de dyre dage at handle – butikkerne ved at mange er villige til at give mere for deres varer op til en weekend (der er ofte dyrere udskæringer, vin osv på tilbud).
Torsdag er en god dag da butikkerne ofte vil have gjort plads til weekend-varer, så sker det at der er et godt tilbud på hverdagsvarerne.
Hvis man ønsker/skal/vil leve økonomisk er det en fordel at lave en madplan for en uge af gangen – handle ind til planen en gang om ugen og så det svære: at holde sig til planen .
Når man har vænnet sig til det opdager man at man ikke kun sparer penge men også en del tid.
Jeg har opdaget, at jeg kan overføre min planlægning af fødevarer til andre ting – feks indkøb af gaver og julegaver, det er ikke sikkert det bliver billigere, men jeg tror det og jeg sparer i hvertfald tid ved ikke at styrte rundt i sidste øjeblik  🙂

Jeg vil foreslå at man ikke køber pålæg specielt til frokost, men bruger rester fra aftensmaden til madpakker, salater kan også bruges til sandwich – frikadeller osv. er perfekte til pålæg og kan evt fryses i poser med 2-3 stykker.
Desværre er frisk fisk temmelig dyr og da fisk er sundt vil jeg anbefale at der  købes tun/makrel/torskerogn på dåse. Dette kan anvendes til frokost men også til aftensmad i pitabrød eller som fyld på pizza.
Skinke-strimler/tern, bacon i skiver/tern, er ofte på tilbud og kan “redde” aftensmaden.

Jeg vil også foreslå at man IKKE starter med at fylde fryseren med kød, men bruger den til at opbevare de rester der ikke kan bruges inden for de næste 2 dage.
1 gang om ugen anvender man så rester til feks pizza, pitabrød, eller lignende.
Når man handler 1 gang om ugen kan der indkøbes både frisk og frosset kød der så lægges i fryseren. en del vakuum-pakket kan sagtens holde sig i køleskabet.
Når man så laver mad-plan  kigger man i fryseren  og bruger det der er, i næste uge.
På den måde bliver der en rotation

Jeg vil som udgangspunkt mene at en god opskrift på pizzabund er uundværlig,
selvfølgelig kan man bruge en færdigkøbt bund, men en hjemmebagt er MEGET billigere og smager MINDST lige så godt. Hvis man laver dejen selv bager man en ekstra der så bruges i madpakken næste dagen, ELLER man ridser en flad dej-plade  i firkanter og bruger den som mad-brød til en (grøntsags)suppe dagen efter.
Pastaretter er altid nemme at have med at gøre – så kog 500 g skruer (i spiser sikkert kun det halve) resten opbevares i en plastikpose i køleskab – 1 håndfuld blandes i en salat næste dag og resten bruges til en pastagryde medet par tomater og en pakke ristet bacon.
Farsbrød og frikadeller af 4-500 g hakket kød rækker til 2 dage + pålæg.
4-500 g oksefars kan laves til en god kødsovs(sugo) – denne kan laves med de grøntsager der er i køleskabet – squash, løg, gulerod, peberfrugt, blomkål osv(skæres småt ud) og giver ca 2 l færdig kødsovs 2 personer spiser ca 1/2 liter så det kan række til flere middage. –
En lille rest ca 3/4 dl smager godt i et madbrød m salat til og kan være en del af madpakken næste dag –
Lav en og skær den skråt så den præsenterer sig pænest og nyd så at du ved kæresten spiser den anden halvdel <3  :D.

Sugo a la Berit

Se feks også her

Super billige middagsretter.


Her er link til risfrikadeller  og andre billige retter

Kartoffel-frikadeller af en rest kartoffelmos


Kartoffelfrikadeller er et hit hos os 🙂
At udnytte alle rester gør det nemmere at lave mad næste dag, da forarbejdet er gjort
En rest kød kan blive til en salat eller skåret i små stykker kan det blive til kød i karry eller en pasta/ris-ret.
Brød med rester er udmærket aftensmad en gang imellem.
Grøtsagssupper evt med lidt topping  og brød er også god mad.

Grøntsagssuppe med osteboller


Muligheder er der, jeg vil anbefale at man gør retterne enkle og så evt serverer brød eller grønt til som tilbehør ellers kan det meget hurtigt blive en “rod-sammen” gryde, det KAN smage godt men det kan også let blive  noget mindre heldigt.

Håber i kan bruge nogle af ideerne  🙂